Menu

COVID-19

COVID-19

COVID-19 satte for snart et par måneder siden en midlertidig stopper for al træning og aktivitet i klubben. Det har været rigtig hårdt for os alle, og vi har savnet jer!

Men nu er der længe ventet godt nyt: Myndighederne har nemlig givet grønt lys til, at vi må starte træningen op igen.

Derfor kan vi igen mødes og have gode timer sammen på træningsbanen.

Det glæder vi os rigtig meget til. Også selvom tingene endnu ikke bliver helt som de plejer!

Der vil nemlig være ekstra forholdsregler og nye retningslinjer, som vi selvfølgelig skal følge.

Det gælder bl.a.:

  • Har du symptomer på sygdom - skal du IKKE komme til træning. husk at melde afbud til din træner!
  • Har du været til træning og efterfølgende bliver syg og testet positiv, er det vigtigt at du straks orienterer din træner!
  • Spillere inddeles i grupper på max. 9 spillere pr. træning - din træner skal give dig besked, grupperne må ikke blandes under træningen. 
  • Vask af hænder og afspritning, er det centrale i de nye retningslinjer.
  • ALLE spillere og trænere skal spritte hænder af inden træning starter. Hav derfor din egen sprit med.  
  • Ingen high-fives, gensynskram
  • Træning skal foregå med begrænset fysisk kontakt - hovedstød og indkast skal begrænses mest muligt
  • Spillere skal begrænse kontakt med toppe eller bolde
  • Grundig rengøring af bolde og andre rekvisitter efter træning (dette gør trænerne)
  • Al omklædning og toiletforhold er lukket af, så det skal foregå hjemmefra
  • Der spilles endnu ikke nogen kampe – blot træningsøvelser med god afstand
  • Vanddunke fyldes og medbringes hjemmefra med TYDELIGT navn på.
  • Overtrækstrøjer må benyttes, men SKAL vaske efter hver træning, og må ikke byttes internt blandt spillere under træning.
  • Målmænd må ikke spytte i handsker, hav 2 drikkedunke med, en til at drikke, en til at gøre handsker våde
  • Spillere må ikke løbe ind i en anden gruppes område. Spiller du bolden væk, så vent på at få den sparket retur. Kald evt. efter at få den sparket retur.
  • Faste indgange på banerne. Man går ind og ud samme sted, alt efter hvilken bane man skal træne på.
  • Børn der skal afleveres til træning, skal afleveres uden for anlægget. 
  • Der må ikke opholde sig personer i rummet mellem banerne eller andre steder rundt om banerne. Der må derfor ikke være tilskuere på anlægget, da anlægget så kan opfattes som et stort område med for mange mennesker forsamlet.