Menu

U12 Drenge (Årg 07)

Velkommen til U12 Drenge (Årg 07). 

 

Årgang 2007 har på nuværende tidspunkt 3 hold, hvor vi fordeler 35 fodboldglade drenge.

Til træning vægter vi parathed, glæde, konkurrence og engagement.  

Træningstider gældende fra 1/8-2018 - på mini 1 og 2:

  • Tirsdag:   17.15-19.00
  • Torsdag:  17.15-19.00
  • Fredag:   16.30-18.00 (tilmelding på kampklar)

Vi planlægger træningen ud fra fire områder i børnetræning: 

  • Koordination
  • Basisteknik
  • Spilforståelse
  • Spil på lille areal

Vi arbejder med følgende:

  • Have det sjovt og lærerigt.
  • Udvikling af vinderkultur – have fokus på det vi gerne vil udvikle og lykkedes med.
  • Fodboldkoordination – vi har altid bolden med i vores øvelser.
  • Venskaber og socialt ansvar på tværs af den enkelte spillers nuværende niveau

Hvorfor:

Alderen fra 10-13 år bliver ofte benævnt som guldalderen for læring og motivation. Det skyldes både de fysiske egenskaber og den motivation, den enkelte spiller be­sidder på de alderstrin.

Målet med træningen i LSF årgang 2007,  har flere perspektiver. Jeres barn udvikler sig - i kombinatio­nen af passende udfordringer, og i et trygt og sjovt læringsmiljø. Spillerne skal bygge videre på de basale fodboldfærdigheder og i sti­gende grad lære at træne. Den enkelte skal træne for at træne.

 

Jeres barns møde med LSF årgang 2007 - skal kendetegnes ved oplevelsen af:

  1. En træning med øvelser, der både er sjove og lærerige.
  2. At blive mødt på spillerens nuværende niveau - med øje for det næste udviklingstrin. Vi differentierer løbende i forhold til niveau.
  3. Træning og kampe foregår i et trygt miljø. Især i præpuberteten er unge særligt følsomme over for kritik i andres påhør. Derfor skal træne­rens coaching ske ud fra en anerkendende tilgang.
  4. At blive behandlet med respekt af trænere, medspillere og forældre samt oplevelsen af at være i et miljø, hvor spilleren ligeledes skal behandle andre med den samme respekt.

Hvis du er interesseret i at spille U12-fodbold i LSF så kig forbi til en prøvetræning eller kontakt en af trænerne. Vi glæder os til at se dig. 

På denne årgang har vi i efterårssæsonen 2018 3 hold tilmeldt.  Du får adgang til holdene i oversigten her til højre.

 Oversigt over U12 drenge(årg. 07)

U12 drenge rk - 1 ( Årg. 07)
U12 drenge rk - 2 ( Årg 07)
U12 drenge rk - 3 ( Årg 07)
Årgangens planlagte ture i 2018/2019:
Øens cup 
Vildbjerg cup 

KAMPKLAR:

Vi benytter os af Kampklar, hvor du kan tilmelde og afmelde dit barn kampe, stævner og diverse arrangementer. Når du bliver meldt ind i klubben kommer du automatisk på Kampklar. 
Det er vigtigt, at gøre brug af Kampklar, således at trænerne på holdet kan tilrettelægge træning, stævner og arrangementer bedst muligt for dit barn. Her modtager du også alt øvrig information fra klubben, holdlederne samt trænerne på holdet.


Indmeldelse:
Indmeldelse i LSF foregår online ved at benytte linket nedenfor. Her fremgår også kontingentpriserne på de forskellige årgange.

Vi vil gerne takke vores sponsorer - husk at støtte dem, de støtter os.