Menu

Rigtig godt nytår

image
Ole Barca Hansen
31. december 2018 kl. 14:52
Godt nytår til alle - vi glæder os til 2019!

VI ER RØDE - VI ER BLÅ...

Sludder, vil de fleste sikkert sige. LSF er da HVIDE og SORTE.

Det er også korrekt, når de spiller kampe – MEN... I flere år har vi i LSF haft en plan og arbejdet hen imod, at trænere og ledere skulle bære blå trøjer og spillerne skulle have røde trøjer på, når de færdedes på idrætsanlægget. I år er det så endelig rigtig lykkedes. Flot ser det ud på en træningsaften, når hele anlægget er fyldt med de røde og blå bluser - og som bonus ses trøjerne også meget ofte udenfor anlægget, rundt omkring i Smørum og det glæder jo et rigtig LSF-formands-hjerte.

Hvad er der så sket i årets løb?

Først og fremmest en masse træning og masser af kampe. Men hvis jeg skal fremhæve en enkelt ting, må det være seniorernes pokalkamp mod Brøndby, på Brøndby Stadion. 3500 tilskuere! Det er klart en rekord for et LSF-hold. Heraf var ca. 1000 tilskuere fra LSF og de var i allerhøjeste grad med til at gøre denne aften til noget helt særligt. En anden ting jeg vil nævne er, at det nu er officielt at LSF har fået handicap-fodbold med på repertoiret. Handicap-holdet har nu også til huse i Smørum og de bærer de samme røde og blå trøjer, som alle andre LSF´ere - Velkommen til!

Tilbage til den blå familie. Uden den, intet LSF, så enkelt er det. Jeg kan nævne aktiviteter de har været en del af, i flæng:

  • Brøndby Pokalkamp
  • HAL-I- BAL
  • SYDBANK CUP X 2
  • Arrangement i forbindelse med sidste hjemmekamp for senior 1 og 2
  • Træningskamp mod Brøndby
  • Pølsemænd til senior 1´s hjemmekampe
  • Træner-møder
  • Ungdomsafdelingen

Dette er bare for at sige Tak til alle der har taget del i disse opgaver og for at gøre opmærksom på, at hvis LSF ikke havde så mange frivillige - så var der intet LSF...

LSF er ikke kun en fodboldklub, men også et samlingssted for mange mennesker - det håber jeg fortsætter mange år frem.

Det koster penge at drive en fodboldklub!

Hvor kommer pengene fra? Først og fremmest KONTINGENT. Kommunen yder tilskud til alle foreninger, desværre bliver dette mindre og mindre. Så er der alle sponsorerne, eller samarbejdspartnere som vi gerne vil kalde dem. Dem har LSF rigtig mange af - bare se hvor mange der figurerer rundt omkring i vores medlemsblad og her på hjemmesiden.
SÅ HUSK! Brug dem, så de føler de får lidt tilbage for deres gode vilje overfor vores klub.

Med disse ord vil jeg ønske alle en fin sæson i 2019 og husk på: Sammen har vi styrke - Alene er vi intet.

Rigtig godt nytår