Menu

Senior 1 er – næsten – klar - Interview med Cheftræner Kim Kjærsgaard

image
Tekst: Peter Wagner
11. marts 2019 kl. 12:12
Her hvor turneringsstarten nærmer sig har jeg haft en snak med cheftræner Kim Kjærsgaard – netop hjemvendt fra træningslejr i Barcelona.

Først og fremmest – hvordan gik turen til Barcelona? 

”Det var en fantastisk tur med godt vejr og en masse træning. Vi trænede torsdag og lørdag to gange og en gang fredag – hvor vi også spillede en træningskamp mod et hold fra Schweiz – den endte 0-0.”

Hvad trænede i helt præcist?

”Vi har jo trænet fysisk i de sidste to måneder så det var mere taktisk træning det handlede om – det vi i dag kalder skabeloner. Vigtigt var det også at få mange af de skadede spillere klar – det har været meget kaotisk”.

Den må du lige uddybe…

”Fra vi startede i januar, så har skaderne væltet ned over holdet. Du var selv med i Roskilde i forrige weekend og der sluttede vi med to spillere som er tiltænkt en plads i startelveren. Men det lysner nu. Flere er ved at være klar og når vi spiller den første turneringskamp, så skal vi nok være klar.”

Hvad fik du ellers ud af turen?

”Det er virkelig et privilegium at få lov til at være sammen med spillerne i 24 timer så mange dage. Det at prøve at leve som professionel fodboldspillere – det er ikke mange trænere forundt. Udover det rent sportslige så kom jeg også endnu tættere på spillerne og der var tid til spillersamtaler for dem som ville det. Ydermere var trænerstaben også med og i en travl hverdag så fik vi også på denne front lært en masse om hinanden – jo det var en rigtig god tur.” 

Lad os drøfte holdet – og spillerne.

”Som du ved så drog Scott og Frederik videre – de havde noget der skulle prøves af – hvilket nok også var det rigtige tidspunkt. Desværre er Kristian Larsen også blevet opereret og er ude i foråret – måske hele året. Også ”Molle” er væk med en knæskade og måske har han spillet sin sidste kamp – men hvem ved – måske kommer han tilbage?

Til gengæld er der kommet en masse til. Aske Victor er kommet tilbage efter sin tid i Brønshøj og Martin Fich er kommet til fra Helsingørs tidligere superligahold. Ham har du jo selv trænet på et tidspunkt – så det er rent faktisk også en Smørumdreng der vender tilbage.

Også Marc Lind, Niki Wulff og Peter Stephansen har meldt sig under fanerne igen.

Vi har stadigvæk lidt skader. Det ser ud som om at ”JJ” er tilbage og ”EK” er også ved at være klar efter sin skulderoperation. Søberg kæmper med sin knæskade og ”Benja” fik problemer med sit knæ forrige weekend.

Men lad os se når vi skal sætte hold til den 23. marts hvor vi starter ude mod B1980.

Her slutter interviewet og vi glæder os allerede til den 23. marts hvor bolden ruller igen.

 

 

StillingHerre-DS • Pulje 2

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 FA 2000 27 17 4 6 55
2 KFUM BK, Roskilde 27 12 11 4 47
3 B 1908 27 14 5 8 47
4 LSF 27 13 7 7 46
5 TFC Odsherred 27 10 10 7 40
6 Allerød FK 27 9 5 13 32
7 Union 27 8 7 12 31
8 Fremad Valby 27 7 7 13 28
9 Ishøj IF 27 6 8 13 26
10 Kastrup Bk. 27 5 4 18 19
Luk