Menu

Senior 1: Klasseforskel i ”Kampen om Egedal” – 4-1-sejr til Smørumdrengene!

image
Tekst: Peter Wagner / Foto & Video: Jørgen Steen Jensen
30. september 2017 kl. 17:49
Det er ikke hver dag der kommer et tophold forbi på Sydbank Arena, men en af sæsonens store overraskelser – Stenløse - kunne rent faktisk med en sejr bringe sig alene i spidsen i Danmarksserien.

Det er ikke hver dag der kommer et tophold forbi på Sydbank Arena, men en af sæsonens store overraskelser – Stenløse - kunne rent faktisk med en sejr bringe sig alene i spidsen i Danmarksserien.

Men sådan gik det slet, slet ikke – der var nemlig ”klasseforskel” som mange på tilskuerpladserne sagde – og det var altså med Smørumdrenge som dem der svingede taktstokken.

Cheftræner Kim Kjærsgaard talte meget om ”relationer” inden kampen og med det mente han, at flere og flere af spillerne har fået skabt nogle gode relationer, hvilket mange gange kan oversættes med en indbyrdes spilforståelse.

F.eks. var ”Messi” sat lidt længere tilbage på banen og skulle så i overlap med ”EK” stoppe de omstillinger vi vidste Stenløse kom med. Og det var genialt set. Med et højt pres lagde vi tryk på og netop ”EK” og ”Messi” – godt suppleret af ”Molle”- gjorde, at vores forsvar ikke sådan rigtigt kom under pres.

Min kampens spiller går derfor til ”Messi” der bare stoppede alle de omstillinger der var, men selvfølgelig skal Scott med et hattrick og ”KG” også have deres del af roserne – og de blev fortjent kåret som kampens spillere.

Men hvad skete der så? Allerede i det 7. min. kom vi til baglinjen og bolden blev spillet tilbage til Scott, men desværre reddede Stenløses udmærkede målmand situationen for dem.

Men Stenløsespillerne fik aldrig ro og på det tidspunkt var der klasseforskel. I det 17. min. spillede ”EK” ”Benja” i bagrummet og mønsterangrebet endte med at han spillede bagud til Scott og så sparkede han bolden i kassen til 1-0.

Der skulle ikke gå mere end 3. min. så var der dømt Ping-Pong i vores venstreside og bolden endte hos Gransee der sparkede bolden i kassen til 2-0 – det er lang tid siden, at kombinationerne, relationerne - eller hvad vi skal kalde det - har fungeret så godt.

Der blev lettet lidt på speederen og Stenløse kom mere med i spillet uden at blive rigtigt farlige.

Vi kunne derfor gå til pause med en 2-0 føring og med medvind i 2. halvleg troede vi nok at så er den ged barberet.

Men Stenløse er et godt og farligt hold. Overraskende nok lagde de et stort pres på os i begyndelsen af 2. halvleg ,og som cheftræneren sagde efter kampen, så er det godt, at når vi bliver preset så står vi kompakt. Måske er det erfaringerne fra Brøndbykampen der nu giver valuta?

Men Stenløse ville så gerne, men fik ikke lov. Til gengæld så fik vi nu nogle omstillingerne og specielt ”Benja” kom over flanken og havde flere af spillerne – bl.a. Scott – kendt deres besøgelsestid så kunne vi i den periode godt have lavet et par mål mere.

Men nu vi taler om Scott. Hvor er den knægt bare god til ”at løbe i rum” – som det så flot hedder. På trods af et par brændte chancer bliver han bare ved. Igen en omstilling og igen var det ”Messi” der opsnappede bolden. Den blev klinisk lagt mellem to forsvarsspillere og her kom Scott stormende til og med et fantastisk førstetouch sparkede han bolden i nettet – høj, høj klasse af begge to.

Var de færdige – nej da. Endnu en clearing og en høj bold til indskiftede Marc ”Altid-På-Pletten” Lind og bolden blev snittet videre til – ja Scott” – der igen bare sparkede bolden i kassen til 4-0.

Nu blev der byttet lidt rundt på tropperne og i det 79. min. kom Stenløse på tavlen, men kampen var afgjort. Det sidste kvarter blev kampen kørt hjem og der venter nu en spændende dyst mod topholdet Slagelse næste weekend.

Men det var en meget stolt og glad træner der gik til housewarming og vi andre hjem med en god fornemmelse – tre sejre i træk – det køre nu!

Gule kort:  ”KG” og ”Messi”

Kampen i tal:

1-0    17. min.             Scott
2-0    20. min.             Gransee
3-0    67. min.             Scott
4-0    73. min.             Scott
4-1    79. min.             Stenløse   

Opstilling:

Målmand: Ziegler
Forsvar:  ”KG” (ud 75), ”JJ”, Løvgren” og Søberg
Midtbane: ”Molle”, ”EK” , ”Messi” (ud 74), ”Benja” og Scott,
Angreb: Gransee (ud 67)
Bænken: ”Weiss” (ind 74), Marc (ind 67) og Jacob Lind (ind 75)

Emil Scott Rasmussen og Kasper Gram-Jensen  blev udpeget som kampens spillere af  Sponsor,  TONNY  ”DIN Tøjmand”.

Video fra kampen

StillingHerre-DS • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Slagelse B&I 27 20 5 2 65
2 Holbæk B&I 27 16 4 7 52
3 Herlev 27 15 2 10 47
4 LSF 27 11 6 10 39
5 FA 2000 27 10 3 14 33
6 Taastrup FC 27 8 6 13 30
7 Kastrup Bk. 27 7 8 12 29
8 Karlslunde IF 27 7 6 14 27
9 Fredensborg BI 27 6 9 12 27
10 Stenløse BK 27 6 9 12 27
Luk