Menu

Senior 1: NEDTUR! 2-1 nederlag til Vordingborg!

image
Tekst: Peter Wagner
16. april 2021 kl. 23:59
- Nu venter Allerød på onsdag.

Optakten

Igen blev der roteret, men denne gang var det på grund af nogle skadede spillere. Ude var Dennis Lind, Martin Fisch og Weiss og ind kom ”EK”, Søberg og Soelberg.

Hertil kommer, at Mads Holden nok er væk i foråret og ”Benja” også trækkes med en skade.

På bænken var et kuld af de helt unge spillere. Så de kunne spille både fredag og på senior 2 lørdag.

Forberedelsen var dog meget klar. Vi vidste, at Vordingborg vil spille defensivt og var farlige på kontra. Og det kom til at holde stik.

Og så lige en ”finte” der blev lavet meget sent. Vi troede vi skulle spille på kunst, men Vordingborg havde flyttet kampen til en rigtig møg-bane på græs – og det mente Kim K nok også var en væsentlig årsag til at det gik som det gik.

Kampen – 1. halvleg

Allerede efter 10. min. kom vi foran. To af kampens bedste spillere gjorde sit til at vi kom godt fra start. ”EK” fik bolden og sendte formstærke Frederik i dybden og han sendte sikkert bolde i kassen.

Lige præcis den start vi gerne ville have, men uheldigvis blev det også en sovepude for mange. Forsvaret stod egentlig godt og det blev hurtigt klart, at Vordingborg bare sparkede bolden frem og så håbede på et eller andet.

Det skete så i det 19 min. Der blev lavet frispark udenfor feltet og det omsatte de sikkert ved at sparke bolden op i hjørnet. 1-1 og så var vi lige vidt.

Vi havde bolden meget, men kunne ikke få overtaget omsat i mål. Det var bare en af de aftener hvor intet vil lykkes.

Allerede på det tidspunkt sad vi med bange anelser og som Kim K sagde det: Der var alt for mange der ikke var klar og ikke ”ville” det.

Kampen – 2. halvleg

Uheldigvis fortsatte det efter pausen. Der blev truffet dårlige beslutninger frem ad banen og et forsvarskoks gav Vordingborg en uventet chance og selvom ”Bjerre” i kassen kæmpede det bedste han havde lært kunne han ikke forhindre Vordingborg i at score.

Som sædvanligt havde vi bolden rigtigt meget og den dårlige bane gjorde sit til, at spillet aldrig rigtigt kom til at lykkes.

Det hele ebbede ud og vi må erkende, at træerne ikke vokser ind i himlen og efter seks sejre i træk, kom nederlaget – må det være starten på en ny serie.

Hvad var årsagen til vi tabte denne kamp. Det spurgte jeg Kim K. om.

”Vi var der simpelthen ikke. Der er for mange spillere der var væk i dag og ikke rigtigt ville det nok.

Banens beskaffenhed betød også, at det var svært. Det var ikke et særligt godt spillende hold, men de kom med det vi vidste de ville komme med: En masse fight og så lange bolde frem til de to forreste angribere. Nogle gange lykkes det og det gjorde det altså for Vordingborg i aften. Men det er op på heste igen – nu venter en lang weekend og så Allerød på onsdag.

Kampen i tal: 

0-1   11. min               Frederik    
1-1   19. min               Vordingborg
2-1   57. min               Vordingborg

Gule kort:                   Kristian

Opstilling:

Målmand: Bjerre
Forsvar:  ”KG”, Søberg, Kristian og Jacob
Midtbane: Thomsen, Gransee, Conrad (ud 64) og ”EK”
Angreb: Frederik og Soelberg (ud 64) 
Bænken:  Thyge (ind 64), Mehli (ind 64) 

StillingHerre-DS • Pulje 2

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Herlev IF 20 13 4 3 43
2 LSF 20 12 1 7 37
3 GVI 20 10 7 3 37
4 Allerød FK 20 10 5 5 35
5 B 1908 20 10 4 6 34
6 Greve 20 10 2 8 32
7 Taastrup FC 20 7 4 9 25
8 IF Skjold Birkerød 20 6 4 10 22
9 Otterup B & IK 20 4 6 10 18
10 Vordingborg IF 20 4 5 11 17
11 Roskilde Boldklub 20 2 2 16 8
Luk