Menu

Senior 1: Topunderholdning og 3-3 på Amager!

image
Tekst: Peter Wagner / Foto & Video: Jørgen Steen Jensen
06. maj 2018 kl. 07:09
Mandfolkepræstation på Røllikevej i udebanekampen mod Kastrup Boldklub med flere debutanter på holdet.

Prolog

Da jeg fik talt med træneren så blev jeg lidt chokeret. Se lige her:

Kaptajn ”Molle”            (skadet)
”KG”                            (karantæne og ude resten af 2018)
Weiss                          (skadet)
Søberg                        (skadet)
Dennis Lind                  (skadet)
”Benja”                       (forhindret)
”Messi”                        (skadet)
”Krelle”                        (forhindret)

Hold da op! 7-8 stamspillere væk til kampen ude mod Kastrup der lige havde slået topholdet Herlev! Så det var med bange anelser jeg satte kursen mod hallen til det obligatoriske taktikmøde med den hjemvendte cheftræner Kim Kjærsgaard.

Indledning

Spændende var det at se startopstillingen. Det startede med to debutanter i midterforsvaret foran pumaen i kassen: Nikolaj Boye-Nielsen fra vores succesrige U19-mandskab og Rasmus Thomsen der de sidste to år har spillet på Greves 2. divisionshold. Peter Stephansen skulle sammen med ”EK” spille de defensive pladser frankeret af Kristian og Spirrevippen Jacob Lind på backpladserne.

Fremad var det Holden og Gransee og helt på toppen Frederik og topscorer Scott.

Kim sagde to væsentlige ting på mødet: Det handlede om teamet og holdånden. Alle skulle simpelthen arbejde for alle og ofre sig – ellers ville vi blive kørt over.

Og så en helt anden ting. Vi skulle spille sikkert og få bolden frem hurtigt. Personligt synes jeg vi triller bolden alt for meget rundt i de bagerste rækker så nu skulle den nye taktik prøves af! (og det lykkedes!)

Kapitel 1  (1. halvleg)

Vi kom godt fra start. Det var ikke til at se, at der var så mange nye i disse ”relationstider”. Det var rent faktisk os der kom til den første chance i det 12. min. da et godt gennemspillet angreb endte helt bagerst, hvor Kristian uheldigvis overplacerede sit skud.

Så gik det stærkt! I det 15. min. scorede Kastrup på et korrekt dømt straffespark og umiddelbart efter øgede de til 2-0. Der var spillet 20. min. og nu måtte det bare ikke ske, at vi slog op i banen og fik en ”snitter”.

Men på forunderlig vis fik vi greb om spillet og da ”EK” sparkede et frispark bagerst i feltet var det kun centimeter fra at ”BN” s hovedstød var gået i mål. Det skal siges, at det var en utrolig flot debut til ”BN” der spillede en fremragende kamp – det sammen gjorde den anden debutant Rasmus Thomasen.

Da Frederik kort før halvleg fik en stor chance og også den strøg lige forbi den ene stolpe så tænkte vi alle at det nok var en af de dage hvor bolden bare ikke ville i kassen.

Heldigvis kom forløsningen. En af de bedste på dagen - ”Spirrevippen ” – kom i et raid og bolden kom hen til Holden – der spillede den bedste kamp i meget, meget lang tid – der sparkede den indover og her satte kampens spiller Gransee hovedet på og bolden sejlede ind helt oppe i krydset! Klassemål og nøj hvor den knægt drev gæk med modspilleren – måske er en ny Gudespiller født selvom jeg har forsvoret at der kun er en…

Kaptiel 2 (2. halvleg)

Den utroligt underholdende kamp fortsatte og da pumaen i kassen absolut skulle ”gøgle” så var det ved at gå galt, men vi slap med skrækken. Lad være med det Lasse – mit hjerte kan ikke tåle det!

Men vi fortsatte med det optimistiske spil og ”Spirrevippen” kom over kanten og sparkede på mål. Riposten var Frederik over og så stod det 2-2.

Vild jubel – og det fortsatte. Igen var det Gransee der var med i opspillet og bolden kom ud på kanten til Kristian og lige udenfor feltet nogle meter fra baglinjen. Her sendt han den MEGET bløde bold indover – han indrømmede at det var en aflevering – men sørme om bolden ikke strøg i nettet – eller var det Holden der lige fik den det sidste stykke over stregen? Sidste uge stod en målmand i vejen for os – i dag havde han nok ikke en af sine bedste dage – men 3-2 var en realitet.

Desværre varede det ikke så længe da Kastrup fik et hjørnespark og igen røg bolden i kassen i det bagerste område og udligningen var ren realitet.

Ind kom to andre ”Youngsters” – Rasmus Rich og Martin Solberg – tror aldrig jeg midt i sæsonen har måtte skrive om fire debutanter – men det var realiteterne.

Nu bølgede det frem og tilbage. Vi levede på omstillinger og kort før slutfløjt så fik Scott chancen på en hoppende friløber, men desværre lobbede han også bolden ved siden af målet. I den hektiske fase så havde Kastrup et skud på stolpen! Så da kampens fremragende dommer fløjtede kampen af så var det lidt mærkeligt: Kampen endte 3-3 og begge hold jublede som om de havde vundet!

Epilog

Fed stemning i omklædningsrummet og Kim roste i høje toner alle sammen for netop at have ydet en mandfolkepræstation som både han selv og alle i rummet var stolte af.

Alle debutanter blev fejret – og fik selvfølgelig lige lov til at holde en lille tale – inden vi alle kunne vende næsen hjemad.

Gule kort:  Rich og Frederik

Kampen i tal:

1-0    15. min.             Kastrup
2-0    20. min.             Kastrup
2-1    44. min              Gransee
2-2    53. min              Frederik
2-3    60. min.             Kristian/Holden
3-3    64. min.             Kastrup

Opstilling:

Målmand: Lasse
Forsvar:  Rasmus, Løvgren, Jacob og ”BN”
Midtbane: Peter (ud 63), Holden, ”EK”, Gransee (ud 88) og Scott,
Angreb: Frederik
Bænken:  Rich (ind 63), Solberg (ind 88)

Video fra kampen

Luk