Menu

Senior 1: TYVERI!... Men vi vandt 3-2 over Herlev i forrygende afslutning

image
Tekst: Peter Wagner / Foto & Video: Jørgen Steen Jensen
04. november 2017 kl. 21:53
Det blev en helt forrygende afslutning vi blev vidner til denne råkolde lørdag i november – men to mål på to minutter gjorde, at vi kom fra en gang ”øv-bold” til en gang ”jubel-bold” – og lige det der skal til når vinterpausen står for døren.

Lad mig lige nævne cheftræner Kim Kjærsgaard og det han sagde efter kampen. Hans roste spillerne for at tro på det hele tiden….og så lige sig selv for nogle geniale indskiftninger. Og deri kan jeg kun give ham ret.

Det er ikke sket siden Halling kom ind 20. min. før tid på Marstal at han der blev kåret til kampens spiller – men det gentog en syg ”Benja” i dag – det kommer vi tilbage til.

Men det kunne være gået grueligt galt i starten af kampen. Herlev er i mine øjne det bedste hold i rækken (!) og de gør et professionelt stykke arbejde. Deres to frontangribere var konstant en kilde til uro for vores forsvar og det så vi fra starten. Vi var slet ikke klar og spillede to gange indenfor de første 5. min. konggulerød i forsvaret og bolden blev i begge tilfælde erobret af Herlevspillerne der brændte to megechancer – så var vi advaret. Hertil kommer, at Pumaen i kassen var sikkerheden selv i dag og kom på tværs af meget – og han blev også fortjent kåret som den anden af kampens spillere sammen med førnævnte ”Benja”.

Herlev er et hold der altid viser vilje og går ind i nærkampene med 100 procent. Det var som om de fik slået vores spil helt i stykker og vi ikke fik den nødvendige ro til vores opspil.

I det 20. min. gik det så galt da en af deres angribere opsnappede bolden og stormede ned mod vores mål og med et vip sparkede bolden i kassen. Heldigvis vågnede vi hurtigt op og Spirrivippen Jacob Lind – der også spillede en god kamp – kom over kanten og det udmøntede sig i et straffespark som ”Molle” sikker omsatte til pausestillingen 1-1.

Herlev kløede på og gode kombinationer gjorde, at de i det 51. min. kom fri med Pumaen og så lå den i kassen til en 2-1-føring til Herlev. De satte sig tykt på kampen og der blev nu skiftet ud. Ind kom Holden, ”Benja” og Marc – og det gjorde forskellen.

I det 74. min. havde Herlev bolden på stolpen, men de manglede lige det sidste for at lukke kampen. Indtil det 87. min. havde vi rent faktisk ikke haft en eneste chance – men nu var der det med indhopperne.

I det 88. min. blev ”Benja” sendt af sted i et raid på kanten og han kom helt ned til baglinjen. Her lagde han bolden tilbage til en ellers anonym Scott der bankede bolden i kassen. Fortjent – nej, men når nu ikke Herlev ville score - og på den måde inviterede os ind i kampen igen - så siger vi tak.

Nu skulle nullet holdes og så må vi se hvad der sker. I overtiden blev bolden igen spillet frem til ”Benja” og igen løb han fra backen. Igen til baglinjen og igen tilbage i feltet: Her kom så Holden stormende til og sparkede bolden i nettet til 3-2.

Vi må nok konstatere, at det var tyveri ved højlys dag, men når nu Herlev ikke kendte deres besøgstid så er der ikke andet end at bukke og neje og så tage det man kan få. Og Herlev kunne rent faktisk med en sejr været kommet op på siden af Slagelse, men det skete ikke.

Det var en forrygende afslutning og når vi nu har været uheldig i slutfasen i andre kampe så er det da rart, at Fru Fortuna denne lørdag lod os få heldet – og nu er det bare at glæde sig til foråret for nu er der dømt vinterferie.

Gule kort:  Weiss, Søberg og ”Molle” 

Kampen i tal: 

0-1    20. min.             Herlev
1-1    22. min.             ”Molle” (straffe)
1-2    51. min.             Herlev
2-2    88. min.             Scott
3-2    91. min              Holden          

Opstilling:

Målmand: Lasse
Forsvar:  ”KG” , Løvgren, Jacob og Søberg
Midtbane: ”Molle”, Weiss (ud 53) , ”Messi”, Gransee (ud 81)” og Scott,
Angreb: ”Ulven” (ud 65)
Bænken:  Holden (ind 53), Marc (ind 81) og ”Benja” (ind 65)

Tillykke til  100 kamps-Jubilar  Lasse Gram-Jensen 

Og LSF ønsker Man of match til med Titlen. Benjamin Madsen og Lasse Gram-Jensen blev valgt af Sponsor MDA INVEST 2015/ Thomas Bejer.

Video fra kampen

Luk