Menu

Vildbjerg Cup 2019

image
Benneth Kjørup Henriksen
30. juli 2019 kl. 17:57
Igen i år stiller vi talstærkt op fra LSF til Vildbjerg Cup. Ikke mindre end 18 hold stiller op og slår dermed endnu engang rekord i deltagelse.

Holdene tæller både pige- og drenge rækker, og spænder bredt over årgangene fra U9 til U17.

Også på forældresiden er der kæmpe opbakning, idet der er booket mere end 100 campingpladser til LSF. Således optager LSF nu op imod 3/4 af pladserne på Sinding skole. 

Som noget nyt, har vi i år et fælles LSF telt med til campingområdet, hvor vi  kan mødes på tværs af årgange - og hvor vi lørdag aften vil forsøge os med et fælles LSF grill arrangement - og hvem ved... måske den store deltagelse kan trække selveste Pandaen med helt til Vildbjerg...

På den sportslige side er der også høje forventninger. Med den store deltagelse fra LSF, er det både i 2017 og 2018 lykkedes at blive kåret som den mest vindende klub, og med de mange dygtige spillere/hold i år, er der måske chance for en gentagelse.

Til de interesserede kan man hente Vildbjerg Cup app og følge resultaterne, ligesom der for LSF er oprettet en Facebook gruppe “LSF Vildbjerg 2019”, hvor vi internt kan dele gode øjeblikke fra stævnet.
Vi ser frem til en hyggelig, spændende og fodboldrig weekend fra 1. Til 4. August.

 


FACEBOOK

Der er oprettet en lukket Facebook gruppe for deltagere og LSF interesserede: LSF Vildbjerg 2019