Menu

STØT DIN SAG

image
Red.
22. marts 2017 kl. 06:22
Her kan du lave events, hvor I gennem aktiviteter samler penge ind til jeres hold og samtidig kan støtte velgørende organisationer.

Hvad går ”Støt Din Sag” ud på: 

Via Støt Din Sag´s hjemmeside er det muligt for lokale idrætsklubber at lave events, hvor de gennem aktiviteter samler penge ind til deres lokale klub/hold og samtidig har mulighed for at støtte velgørende organisationer.

Støt Din Sag står for indsamlingen i samarbejde med de lokale idrætsklubber og hold. Støt Din Sag mødes med de hold, som ønsker at lave en event, hvor platformen præsenteres for holdledere og trænere. I samarbejde med holdleder/træner besluttes hvilken type event det enkelte hold ønsker at afholde. Støt Din Sag kan skræddersy hver enkelt event, således at det passer til holdet. Der udleveres materiale (Foldere, sponsorsedler, optællingssedler, m.m.) til hvert hold ud fra, hvor mange deltager de tilknytter eventen.


Konceptet:

  • Holdet oprettes på Støt Din Sag
  • Holdlederen vælger event type - f.eks., at deltagerne skal løbe omgange á 250 meter i 30 minutter.
  • Holdlederen vælger hvor mange %, der skal gå til holdet, og hvor mange % der skal gå til velgørenhed.
  • Holdlederen har også mulighed for at vælge, hvilken velgørenhed pengene skal gå til.
  • Holdlederen opretter/inviterer deltagerne på holdet.
  • Deltagerne får familie, venner, naboer, arbejdskolleger, virksomheder m.m. til at donere et beløb pr omgang deltageren gennemfører.
  • Når løbet er afsluttet indtaster holdlederen resultaterne på Støt Din Sag platformen.
  • Der sendes en mail med et betalingslink, til dem, som har valgt at donere et beløb pr. omgang.
  • Støt Din sag sørger for registrering af betalingerne og opfølgning på manglende betalinger.
  • Herefter overfører Støt Din Sag pengene ud fra den procent fordeling, som holdlederen har valgt til holdet og til den velgørende organisation.

 

Platformen: 

Støt Din Sag leverer platformen og står for indsamlingen. Platformen håndterer oprettelse af eventen, tilmelding af deltagere, tilmelding af ”sponsorer”, opkrævning af penge fra ”sponsorerne”, udbetaling af penge til klubberne og de velgørende organisationer, samt indberetning af ”sponsorernes” donationer til skat.

Støt Din Sag er godkendt efter Ligningslovens § 8A, hvilket betyder, at der er fradrag, for de donationer ”sponsorerne” giver.

Se mere på:  www.stotdinsag.dk  

Luk