Menu

Pokalsejr til LOS AMIGOS

image
Tekst: Ole Barca Hansen / Foto: Frederiksborg Amts Avis, René Larsen
25. februar 2018 kl. 10:31
Der var rigtig mange tilskuere som havde fundet vej til Smørum idrætscenter, denne råkolde lørdag.

 (ca. 150). De var kommet for at se pokalfinalen i futsal mellem Los Amigos "LSF" og KB.

De så en underholdende og fair kamp. 

1. halvleg blev lidt taktisk, hvor holdene så hindanden lidt an, men sidst i halvlegen kom LSF foran på 2 mål af Emil kjærsgaard. KB ville det anderledes og straks i 2.halvleg reducerede de til 1-2 og kampen var igen åben.  

2. halvleg blev virkelig underholdende med mange målchancer til begge hold. Marc "altid på pletten" Lind bragte Los Amigos foran 3-1, KB reducerede til 2-3, imens Los Amigos var i undertal.

Dagens detalje var da Los Amigos "grand old man" Jacob Halling scorede til 4-2 med hælen, og bifaldet fra publikum var stort. 

I sidste sekund af kampen scorede KB til 3-4 på en flot langskuds mål. 

Pokaler og præmier fra DAI blev uddelt og jeg er sikker på, at de fleste mente det var retfærdigt, at det er Los Amigos der kan kalde sig pokalmestre 2018.

Se også artikel på SN.dk: Fra træningskamp til pokalfinale

Luk