Menu

Senior 1: 3-1-sejr over Tåstrup – men det holdt hårdt!

image
Tekst: Peter Wagner / Foto & Video: Jørgen Steen Jensen
08. april 2018 kl. 17:09
Det var en flok forårskåde drenge der løb ind på græsbanen – og Sydbank Arena – denne blæsende lørdag i Smørum.

I optakten på taktikmødet efterspurgte cheftræner Kim Kjærsgaard vinderinstinkt krydret med en lille film om ”Den mentale kriger”. Kampen mod Karlslunde skulle væk fra nethinden – og heldigvis så vi et sprudlende Smørumhold fra kampens start. Dvs. at allerede i det første minut var Tåstrup ved at scorer, men en stærkt spillende Puma i kassen – Lasse Gram – fik afværget.

Men så kørte toget også. Med en yderst veloplagt Mathias Gransee og mange andre der bød ind så bølgede det ene angreb efter det andet mod Tåstrupmålet. Kombinationerne flød og ligeså snart vi mistede bolden så sad drengene i haserne på Tåstrupspillerne der i første halvleg var statister.

I det 7. min. blev der spillet ”flipperspil” i Tåstrupfeltet – bl.a. med et forsøg på sammenføjningen, men i det 18. min. kom forløsningen heldigvis.

Vi fik et frispark i vores højre side og kaptajn ”Molle” sparkede bolden ind i feltet. Her satte en Tåstrupspiller benet på og bolden røg i kassen til 1-0.

Nu var vi i gang og en af banens bedste spillere – Spirrevippen Jacob Lind – drev fuldstændig gæk med deres venstreback – så meget at han blev så vist nok fik tilranet sig et gult kort og - så vidt jeg ved - også blev taget ud senere.

Midt i halvlegen fik ”Molle” igen bolden og med et smart lob a-la-Laudrup fik han spillet Scotty fri og han svigter jo aldrig foran mål og så stod det 2-0.

Vi kunne have scoret både to og tre mål mere, men det blev ved de 2-0 ved pausen.

En fantastisk første halvleg var ovre og nu efterlyste Kim kølighed da han troede at Tåstrup kom med et tryk fra 2. halvlegs start. Han sagde det nok varede ti minutter, men det blev til hele 35 min!

Det dygtige trænerteam fra Tåstrup havde nemlig fået indgydet mod og mandshjerte i sine spillere og det var et helt forvandlet Tåstruphold der kom ud efter pausen. Nu var det dem der pressede og på forunderlig vis kunne vi slet ikke holde fast i bolden og få kombinationerne til at flyde.

De fik slået vores spil fuldstændig i stykker og i det 63. min skete der det der ikke måtte ske.

En af deres spillere blev spillet fri (efter min mening i klar offside – sådan et par meter) men kampens fremragende dommer lod det passerer og så stod det 2-1 – og nu gjorde den snigende usikkerhed sit indtog.

Der blev skifte ud og ind kom ”Benja” og det skulle træneren ikke fortryde. Efter tryllerier fra Gransee blev ”Benja” spillet fri og han lagde bolden på tværs til Scotty der kunne sætte indersiden på til slutresultatet 3-1.

Men fra at være spillet ud af brættet i første halvleg så skal jeg lige love for, at Tåstrup kom ud af den kamp med æren i behold. De kunne havde fået en snitter, men holdt sig inde i kampen på ren vilje – det er godt kommet igen.

Nu er der nok mange meninger omkring hvem der er bedst og mange spillede rigtigt flot. Men foruden mange af dem der er nævnt vil jeg sige, at Gransee klart var den bedste spiller i dag. Hen drev bolden rundt og gjorde mange af Tåstrupspillerne til statister. Meget flot kamp af ham.

Og så glemte jeg lige et af vores ”esser” – Morten ”Messi” Larsen. Han spillede sin første kamp efter endt landsholdkampe - og vist nok også Champions Leaque – alt sammen Futsal – så en klar forstærkning.

Jeg fik et spørgsmål fra flere nu hvor oprykningen nok er gået til Slagelse – og nedrykning sandsynligvis ikke er et tema – hvad er så målsætningen?

Ifølge trænerstaben er det en top tre placering, men måske mere vigtigt er det, at blive mindst nr. fem da det giver en bedre seedning. Sådan er Danmarksserien skruet sammen så der er nok at spille efter.

Gule kort:  Jacob Lind 

Kampen i tal:

1-0    18. min.             Selvmål
2-0    22. min.             Scott
2-1    63. min.             Tåstrup
3-1    83. min.             Scott

Opstilling:

Målmand: Lasse
Forsvar:  ”KG” , Løvgren, Jacob og Søberg
Midtbane: ”Molle”, Weiss , ”Messi” (ud 78), Gransee (ud 86)” og Scott,
Angreb: Frederik (ud 65) 
Bænken:  ”Benja” (ind 65), ”Krelle” (ind 78) og Peter (ind 86)

Video fra kampen

Luk