Ny hjemmeside til Ledøje-Smørum Fodbold
Og hvorfor så ny hjemmeside?
Vi har bygget ny hjemmeside, da DBU er blevet nødsaget til at udskifte den version af Umbraco, som Klub-CMS i dag er bygget på, har nået end-of-life og derfor ikke kan videreføres i sin nuværende form. Samtidig er Klub-CMS gennem tiden blevet udbygget med en række specialtilpassede funktioner og integrationer, og det betyder, at løsningen ikke blot kunne opgraderes til en nyere version.
Der er derfor ikke tale om, at det gamle site bare kunne flyttes over. I stedet er der bygget et helt nyt site på det nye system, som hedder KlubWeb. Klubbens webmaster har derfor brugt august måned på at udvikle den nye hjemmeside.
Design og struktur
Alt er ikke helt nyt. Vi har beholdt menustruktur og indhold i store træk fra den gamle hjemmeside, så du finder indholdet samme steder som før.
Den nye CMS-løsning bygger videre på kendte funktioner og integrationer, men kommer samtidig med et mere tidssvarende designudtryk, som giver hjemmesiderne et friskere og mere moderne løft.
Tidligere sneak peeks har blandt andet peget på en mere overskuelig opbygning af indhold i grid, et tydeligere modul-overblik og en designhjælper, der gør det lettere at arbejde med sidernes opbygning.
Nyheder og oprydning
Vi har overført nyheder op til 2 år tilbage til den nye hjemmeside og har samtidig foretaget en grundig oprydning i filhåndteringen.
Integrationer IT-Klubpakken
Nøjagtig som før er der integrationer til DBUs øvrige platforme, som indgår i IT Klubpakken.
Har du nyheder til hjemmesiden?
Hvis du har nyheder til hjemmesiden, sender du dem inkl. billede til klubbens webmaster, som herefter sørger for, at nyheden bliver sat op på hjemmesiden og evt. på vores sociale medier.
Skriv blot til webmaster@lsf.dk
