Menu

Fornem opvisning af LSF Gå-Fodbold til 'store inspirationsdag' på Gentofte Sportspark

image
Big Q
17. april 2026 kl. 07:25
Gentofte kommune havde vanen tro inviteret kommunens borgere +60 til 'Aktive Forårsdage' i Gentofte Hallen og efterfølgende introduktion af sportsaktiviteter i deres Sportspark.

Gentofte Hallen var fyldt med ca. 650 personer som bl.a. havde foredrag af læge Peter Qvortrup Geisling som fortalte om fordelene ved aktiv sport. Dertil var der mange organisationer, firmaer og sportsgrene som havde boder med information om deres kundskaber.

LSF var af DAI idrætskonsulent og tidl. basketballstjerne M-L Hauge specifikt anmodet om opvisning af Gå-Fodboldens finesser. Beredvilligt stillede LSF op med nogle af de bedste spillere på denne pragtfulde forårsdag. Efter foredraget defilerede flere tilhørende ud på opvisningsbanen, hvor de så 'drengene' in action. Trods dette var der tid til samtale om, hvorledes man håndterer Gå-Fodbold, og mon ikke, om der er flere kommende spillere/klubber som tager de gode råd til sig. 

Der var ikke kun 'hårdt arbejde', men der var også tid til spas, så nabobanen fik besøg af LSF, og det blev til en intens kamp i Gå-Hockey med masser morskab.

Luk