Gå fodbold: LSF aserne på togt i Spanien
De gæve spillere fra LSF havde intentionen om at erobre den iberiske halvø, og de havde et formidabelt indtog på Salou Stadium til stor beundring hos de øvrige deltagere.
De garderhøje lysblonde, nærmere grå spillere, havde påført sig vikingehjelme som et forvarsel om fordums herskere og kriger mentalitet.
Der skal dog mere til end 'tøj skaber folk', og som slaget udviklede sig hen over weekenden med de mange kampe, blev de danske husarer reduceret til krykhusarer. Vi blev venskabeligt drillet med norsk herkomst og 'slaget ved Stamford Bridge', men vi er danere, og vi prøver med et nyt togt næste år.