Senior 1: 2-0 nederlag i Espelunden
Optakten
Som jeg skrev i sidste referat, så skulle vi møde mine favoritter til oprykning Avarta i Espelunden. Cheftræner Jores Okore havde ændret på holdet på ikke mindre end fem pladser i startopstillingen. Desværre skyldes det bl.a. to skader fra sidste kamp – Værslev og Sandris – men ellers var posen blevet rystet og i startelveren var Spirrevippen, Fisker, Saif, Flügge og Jonas.
Første halvleg: Tungt pres og ingen mål…
Fra starten lagde Avarta et tungt pres på drengene. Vi stod lavt på banen, hvilket også var en del af taktikken. Heldigvis havde Theo og ”Søbbe” i midterforsvaret godt styr på tingene og ”Albatrossen” i kassen baskede en del med vingerne – ham skulle vi være glade for i aften.
Vores største udfordring var nok, at når vi så endelig fik fat i bolden så lavede Avarta et godt genpres eller også sad vores afleveringer ikke som de skulle og så skulle vi på jagt igen.
Men selvom Avarta havde rigtigt meget spil – og flot spil – så blev de ikke rigtigt farlige.
Et langskud ser røg ved siden af i det 20. min. var hvad de kom med på dette tidspunkt.
Et klumpspil foran kassen efter en halvtime gav heller ikke pote og os selv? Vi havde en halv chance efter den halve time og det var det.
Kort før pausen havde Avarta igen et flot skud, men her nåede Albatrossen flot op til bolden og kort før halvleg så fik de et indlæg tæt under mål, men igen reddede han det ellers flotte hovedstød.
Anden halvleg – Flotte mål og første nederlag en realitet…
Allerede i det 48. min. fik Avarta etableret et rigtigt flot angreb. Over kanten og denne gang var der gevinst. Den røg over vores forsvar og her stod en Avartaspiller og headede bolden i kassen.
Vi fik nu en lille smule mere spil og kom over kanten i en omstilling. Det lignede det som Avarta scorede, men indlægget var præcis 10 cm for langt væk fra Chauki der ikke fik stødt bolden i kassen.
I det 70. min. blev kampen så afgjort. Avarta fik et frispark der i første omgang blev clearet, men bolden røg ud til den samme spiller der scorede det første mål og han helflugtede bolden helt op i krydset! Det er bare at tage hatten af for det var flot.
Nu skulle der satses og det hele blev en gang ”indianerbold”. ”Søbbe blev sendt frem og nu røg bolden frem og tilbage mellem de to hold. Det eneste der kunne tilskrives en rigtig chance, var i det 83. min. hvor Albatrossen kom godt ud af sit mål og fik afværget den helt frie spiller.
Så alt i alt vil jeg påstå, at vi led et nederlag på den måske sværeste udebane. Det var helt fortjent at Avarta vandt og vi må se at komme videre – nu venter NB Bornholm kl. 1530 næste weekend.
Endnu en debutant
Ahmed Hassan
Endnu en debutant der fik lyndebut. Han er også oprykket U19-spiller og kommer fra HIK. En dygtig teknisk spiller der nok lige skal vænne sig til at spille i DS hvor det er store fyre der venter. Han må bruge sin teknik og sin hurtighed når han rigtigt kommer ind på holdet fra sin foretrukne position på kanterne.
KampprogramHerre-DS 2026-27 • Pulje 1
StillingHerre-DS 2026-27 • Pulje 1
| Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
| 1 | Skovshoved IF | 3 | 2 | 1 | 0 | 7 |
|
| 2 | Avarta | 3 | 2 | 1 | 0 | 7 | |
| 3 | FC Sydkysten | 3 | 2 | 0 | 1 | 6 | |
| 4 | LSF | 3 | 1 | 1 | 1 | 4 | |
| 5 | Espergærde IF | 2 | 1 | 0 | 1 | 3 | |
| 6 | Frederikssund | 2 | 0 | 2 | 0 | 2 | |
| 7 | NB Bornholm | 2 | 0 | 2 | 0 | 2 | |
| 8 | FC Nakskov | 2 | 0 | 1 | 1 | 1 | |
| 9 | Bk. Skjold | 2 | 0 | 0 | 2 | 0 | |
| 10 | GVI | 2 | 0 | 0 | 2 | 0 |
