Senior 1: FC Nakskov 1 – 4 LSF
Kampreferat: FC Nakskov 1 – 4 LSF
Der var lagt op til et tæt og vigtigt opgør på OK+ Stadion, da oprykkerne fra FC Nakskov tog imod LSF. Begge hold stod noteret for fire point inden lørdagens kamp, men det blev gæsterne fra LSF, der kunne rejse hjem med alle tre point efter en effektiv præstation.
Første halvleg
FC Nakskov kom godt ud til opgøret og satte et solidt pres fra start med mest boldbesiddelse. Hjemmeholdet kom frem til flere “lige ved og næsten”-situationer, men manglede den sidste skarphed for alvor at blive farlige.
Efter 19 minutters spil slog LSF dog til i den anden ende. Ahmed Hassan driblede flot sin modstander i FC Nakskovs højreside og lagde bolden ind til Jacob Lind på kanten af feltet, som sendte bolden flot op i målhjørnet til 0-1. FC Nakskov fortsatte med at trykke på frem mod pausen, men LSF truede fortsat på fastlagte situationer og skabte uro ved flere hjørnespark.
Anden halvleg
Anden halvleg blev en tung omgang for FC Nakskov, som fik en mareridtsstart. Blot fire minutter efter pausen modtog Daniel Stubberup bolden på kanten og lagde den på tværs af feltet til Rasmus Faurholt Flügge, der sikkert udbyggede gæsternes føring til 0-2. Målet gav LSF masser af overskud, og de stod markant bedre organiseret, mens FC Nakskov mistede energi og rytme.
Efter en times spil slog LSF til igen: Yazid Ghailani vendte flot med bolden på midten af banen og sendte en perfekt dybdeaflevering afsted til Jacob Lind, som i fuld kontrol sparkede bolden fladt i det modsatte hjørne til 0-3.
I det 72. minut øgede Rasmus Faurholt Flügge til 0-4 med sit andet mål i kampen på et flot spark direkte fra frispark. FC Nakskov svarerede dog hurtigt igen og fik pyntet på resultatet, da Noah Skovgaard var først over en andenbold i feltet og opfangede situationen til slutresultatet 1-4.
Kampens mål:
19' 0-1: Jacob Lind (LSF) – Oplæg af Ahmed Hassan, der driblede sin modstander på kanten og fandt Lind på kanten af feltet.
49' 0-2: Rasmus Faurholt Flügge (LSF) – Oplæg af Daniel Stubberup, der modtog bolden på kanten og lagde den på tværs.
60' 0-3: Jacob Lind (LSF) – Oplæg af Yazid Ghailani, der vendte på midten og sendte Lind i dybden til en flad afslutning i modsat hjørne.
72' 0-4: Rasmus Faurholt Flügge (LSF) – Direkte på frispark.
74' 1-4: Noah Skovgaard (FC Nakskov) – Først over en andenbold i feltet.
Stillingen
| K | P | |||
|---|---|---|---|---|
| 1 |
NB Bornholm
|
5 | 11 | |
| 2 |
Skovshoved IF
|
5 | 10 | |
| 3 |
Avarta
|
5 | 10 | |
| 4 |
Frederikssund
|
5 | 9 | |
| 5 |
Espergærde IF
|
5 | 9 | |
| 6 |
LSF
|
5 | 7 | |
| 7 |
FC Sydkysten
|
5 | 7 | |
| 8 |
FC Nakskov
|
5 | 4 | |
| 9 |
GVI
|
5 | 3 | |
| 10 |
Bk. Skjold
|
5 | 0 |
