DEBUTSEJR FOR NYT HOLDSSAMARBEJDE PÅ PIGESIDEN
Samarbejdet er sat i verden for at sikre, at vi fortsat kan give vores piger et godt og attraktivt fodboldtilbud, også i en alder hvor mange holdkammerater tager på efterskole.
Det er en generel udfordring i pigefodbolden, særligt i overgangen fra U16 til U19, hvor årgangene bliver mindre, og flere spillere tager på efterskole. Det kan gøre det svært for den enkelte klub at opretholde et stærkt trænings- og kampmiljø.
Derfor giver det rigtig god mening at tænke på tværs af klubgrænserne. 🤝
Med samarbejdet mellem Ledøje-Smørum Fodbold og Slagslunde-Ganløse IF ønsker vi at skabe et miljø, hvor pigerne fortsat kan udvikle sig, være en del af et stærkt fællesskab og – vigtigst af alt – blive ved med at spille fodbold. ⚽️❤️
Og hvilken start samarbejdet fik!
I onsdagens pokalkamp mod IF Bytoften spillede pigerne deres allerførste kamp sammen – og kunne efter en flot indsats gå fra banen med en 3-1-sejr og en billet videre i pokalturneringen! 🏆
Resultatet er selvfølgelig dejligt, men endnu vigtigere var det at se pigerne finde hinanden på banen og tage de første skridt som ét hold.