U8 drenge til træning med hjælp fra 2 assistentrænere
Jeg spurgte de nye assistenttrænere, hvad det sjoveste er ved at være assistenttrænere for U8. Deres svar kom prompte, at man har noget at lave i fritiden, at det er sjovt at træne de små, og man hjælper sin klub udtalte Haidar.
Arthur fortsatte fordi man ved hvad det betyder når der er ungtrænere på ens hold, det har vi selv på U13. Og det er sjovt at se og følge de små spillere og se at de allerede i den alder har forskelligt niveau.
Haidar og Arthur spiller begge på U13 og har været i klubben forholdsvis 3 og 4 år.
Cheftræner Jackie tilføjer, at Haidar og Arthur har været en kæmpe hjælp, siden de startede som assistenttrænere. De kan demonstrere mange af de ting, vi arbejder med til træning, og det er tydeligt, at drengene ser op til dem begge. Det er fantastisk at se, hvordan drengene suger læring til sig, når Haidar eller Arthur viser en finte, og hvordan de bagefter ivrigt forsøger at udføre den selv.
I U8-trænerteamet ville vi ønske, at vi havde Haidar og Arthur med til hver eneste træning. Det er så tydeligt, at træningen bliver bedre, når de er med da de er stærke rollemodeller, og man kan mærke, hvordan drengene vokser lidt ekstra, når de får ros fra nogen, de ser op til og gerne vil spejle sig i.
Så er du spiller i LSF og kunne du tænke dig at blive frivillig ung assistenttræner og hjælpe andre hold og være den de unge ser op til, så er der altid brug for dig!
