- Nyheder
- Om LSF
- Medlem
- Hold
- Seniorafdeling
- Ungdomsafdeling
- Børneafdeling
- Oldgirls / Oldboys
- Fodbold Fitness
- Gå-Fodbold
- Motionsbold
- Målmandstræning
- Træner/Leder
- Baner
- Sponsor
- Fodboldskole
- Hal-i-Bal
- Kontakt

Vi er en forening, der tilbyder udviklende, sjove og sunde fodboldoplevelser for alle. LSF følger DBUs holdninger til børne- og ungdomsfodbold. Det betyder blandt andet, at træningen tilpasses den alder og det fodboldfaglige niveau, som barnet befinder sig på. I nedenstående kan du som nyt medlem eller forælder til et nyt medlem læse nærmere om, hvad du kan forvente og hvad der forventes af dig.
Det er afgørende at forældrene har forståelse og bakker op om sit barn, holdet, årgangen og om alle klubbens frivillige, der ønsker at skabe de bedste og mest udviklende rammer for børnene - det gælder såvel fodboldmæssigt men også socialt. Vores ønske er at give børnene de bedste oplevelser og at man oplever LSF som det fedeste sted at være. I en fodboldklub er der mange interessenter - medlemmer, forældre, træner/ledere, sponsorer, bestyrelse mv. Alle er drevet af det samme mål, nemlig at skabe de bedste rammer om nogle fantastiske fodboldoplevelser. Vi ønsker en god dialog og et respektfuldt samarbejde med alle interessenter om at nå vores mål. LSF har i mange år haft 10 bud på "den gode forældre opbakning", som vi ønsker, I vil forsøge at efterleve.
1. | Skæld ikke ud på børnene. |
2. | Vær altid åben i dialogen med træneren. |
3. | Foregå børnene som et godt eksempel. |
4. | Respekter altid dommerens kendelser. |
5. | Mød op til træning og kamp - dit barn ønsker det. |
6. | Respekter trænerens dispositioner. |
7. | Tag aktivt del i dit barns fodboldliv. |
8. | Hjælp til på årgangen, når det kræves. |
9. | Vis respekt for arbejdet i klubben - husk på det er frivilligt. |
10. | Når du melder dit barn ind - melder du også dig selv ind. |
Spilleren har ligeledes et ansvar i forhold til at skabe de bedste rammer for indlæring og socialt samvær. Derfor har LSF listet nogle forventninger op.
1. | Vi har en seriøs og positiv indstilling. |
2. | Når der er træning - så trænes der. |
3. | Vi møder altid til tiden. |
4. | Husk altid at melde afbud. |
5. | Vi er hjælpsomme - både overfor træner, dommer og kammerater. |
6. | Vi siger tak for kampen - både til dommer og modstandere. |
7. | Vi taler pænt til hinanden og "grimt sprog" accepteres ikke. |
8. | Vi lytter og stoler på hinanden. |
9. | Vi yder altid det bedste vi formår. |
10. | Vi er gode kammerater - både i medgang og i modgang. |
Det er først og fremmest vigtigt at huske, at de frivillige er der for børnenes skyld og ikke forældrenes. De tager ansvaret og træffer de nødvendige - ikke altid nemme - beslutninger. De bruger den fritid de kan på årgangen - både på og udenfor banen. Ingen er forpligtiget udover deres evne, men de gør deres bedste ud fra deres kompetencer. LSF bestræber sig på hele tiden at udvikle kompetencerne gennem uddannelse og inspiration såvel internt som eksternt.
Derudover bestræber LSF sig på at efterleve DBUs holdninger til "den gode børnetræner".
DBUs 10 trænerbud |
Det vigtigste for LSF er, at drengene/pigerne har en god oplevelse, når de kommer til træning eller kamp. Derfor har vi fokus på både at lege med bolden og derigennem lære at spille fodbold, men i lige så høj grad understøtte at pigerne/drengene får en masse gode sociale relationer.
Til træning er det en rigtig god idé, at alle kommer iført benskinner og uden smykker. Endvidere opfordrer vi til, at alle har fået nok at spise hjemmefra, så der ikke indtages mellemmåltider under træningen. Herudover er det vigtigt, at medbringe en fyldt vanddunk til træning og kamp, som børnene kan drikke af i de korte pauser, vi holder i træningen eller bruge efter behov.
For de yngste ser vi meget gerne, at I forældre bliver til træning, da vi stadig oplever, at pigerne/drengene kan have brug for jer fx til at få en pause. Det vil hjælpe os rigtig meget, hvis I vil være med til at motivere børnene til hurtigt at komme tilbage på banen og fortsætte med træningen.
I forældre må endvidere meget gerne tale med jeres børn derhjemme om, hvad det vil sige at gå til fodbold. Dvs motivere dem til at komme til træning, snakke med dem om at høre efter hvad trænerne siger etc.
Jeres barn har altid mulighed for at komme og prøve at være med, for at se om fodbold er sjovt og noget man gerne vil fortsætte med, inden I skal tage stilling til eventuel indmeldelse. For træningstider eller kontaktinfo på den årgangsansvarlige kan i søge på årgangenes egne side under 'Hold' i menuen.