Menu

danbolig Ballerup/Smørum v/ Henrik Dreyer, RealMæglerne Viggo Axelsen og LSF står sammen

image
Peter Wagner
03. april 2016 kl. 01:37
Ny spændende sponsoraftale

Er der nogle som vi i LSF kan regne med så er det danbolig Ballerup/Smørum v/ Henrik Dreyer og RealMæglerne Viggo Axelsen!

Den 1. april har vi indgået en meget spændende sponsorsaftale med ejendomsmæglerne til gavn for alle parter.

Aftalen er lidt speciel da LSF vil modtage kr. 5000 pr. salg af ejendommen/lejligheden hos en af de to mæglere hvis der er en henvisning vedlagt.

Helt konkret betyder det, at når du skal sælge dit hus eller lejlighed kan du på vores hjemmeside printe en blanket ud og medbringe det ved en af de første kontakter med mæglerne. Når salget er tilendebragt så får LSF kr. 5000.

Det er ikke afgørende om du spiller fodbold i LSF, men mere om der i startfasen gøres opmærksom på aftalen. Såfremt du ikke har printet en blanket og taget den med vil ejendomsmæglerne have nogle liggende der kan udfyldes.

På blanketten fremgår det også hvilket hold du evt. vil støtte. Vi har internt i LSF  aftalt, at de 2500 kr. går til det enkelte hold og de andre 2500 til klubben.

En lidt anden måde for sponsorering og helt klart noget der skaber en endnu større samhørighed mellem sponsorerne og LSF – som skrevet til gavn for begge parter.

Vi er derfor i LSF utroligt glade for aftalen og ser frem til det videre samarbejde. 

 

Download blanket

 

 

Luk