Menu

Festdag på Sydbank Arena

image Arkivfoto
Peter Wagner
15. juni 2023 kl. 16:30
Ungdomsafslutning og senior 1´s sidste hjemmekamp i denne sæson.

Der er ikke så lang tid til sommerferien er over os og det betyder også afslutning i fodbolden her i LSF.

Det hele starter med ungdomsafslutningen om formiddagen, hvor der altid er en masse piger og drenge der siger god sommerferie – det plejer altid at være festligt.

Der er også kommet nye indrangeringer og igen har det store ungdomsarbejde givet pote og en spændende ny sæson venter.

Kl. 14.00 spiller senior 1 deres sidste kamp i år mod divisionsreserverne fra Næstved.

Hvis vi ser tilbage på de interviews jeg lavede, er alle målsætninger opfyldt. Vi fik flere points end i efteråret, kom aldrig i nedrykningsfare og fik en bedre seedning til næste sæson (de tre øverste hold) – mere kan vi ikke forlange af det de unge talenter.

Så helt igennem en flot sæson.

Ydermere klarede vores senior 2 også skærene da de igen overlevede en sæson i serie 1. Her er der rigtigt mange hold der rykker ud af rækken – to oprykkere og måske tre-fem nedrykkere – altså halvdelen af rækken.

Der skulle mange points til at blive i rækken og det lykkedes.

Efter Næstvedkampen bliver der kåret årets spiller, årets fremgangsspiller m.m.

Aftenen går med en afslutningsfest så det bliver en spændende og lang dag på Sydbank Arena hvor der forhåbentlig møder en masse mennesker op.

 

Luk