Menu

Handicapholdene hjem med to medaljer – bl.a. et Danmarksmesterskab!

image
Stig Strand
22. juni 2019 kl. 07:54
LSF havde i weekenden den 14. – 16. juni to hold repræsenteret i FM (danmarksmesterskaberne i fodbold for handicapfodbold under Parasport Danmark)

De to hold der deltog i stævnet (13 spillere i alt) spillede i henholdsvis D-rækken og B-rækken. De er ud af en samlet trup på ca. 18 - 20 spillere der i efteråret 2017 blev en del af LSF-familien, bl.a. fordi LSF er en klub der virkelig giver plads og bakker op om disse spillere med deres forskellige handicaps så som, ADHD, autisme, Aspergers og erhvervet hjerneskader (CP-ceberal parese). 

Fodboldturneringen de deltager i hedder Speciel Olympic og hører under Parasport Danmark. Der findes forskellige rækker og vores spillere deltager som nævnt i D-rækken (5 mands) og B-rækken (8 mands).

Vi tog af sted lørdag morgen sammen med spillere og ledere fra Glostrup, hvor vi havde fået plads i deres lejede bus. Det hele udviklede sig til en helt fantastisk super- tur både ud og hjem, hvor alle hyggede og grinede sammen. 

Begge hold kom af sted med kun lige nok til at stille hold, så vi håbede alle på, at der ikke var nogen der fik skader ellers ville det blive rigtig svært.

D-holdet skulle i alt spille fire kampe og kom med selvtilliden helt i top, da de som eneste hold havde vundet alle deres kampe i de indledende runder og heldigvis foresatte de fantastiske takter, med at gøre rent bord og vinde guld og pokal. Så der var virkelig højt humør og superfortjent, når man går hele vejen og vinder alle kampe.

B-holdet kom med på afbud, da de ikke selv havde kvalificeret sig, så forventninger var måske ikke så store, men vi skal love for at de gjorde dette til skamme. De skulle spille i alt seks kampe og helt frem til den sidste kamp, var de med i kampen om guldet og pokal, men det blev desværre stolpe ud og marginalerne var ikke på deres side. Det sluttede med flot en bronzemedalje.

Så det var en flok glade spillere der virkelig viste klasse når det gjaldt. Ser vi tilbage på starten så er der en masse fortjente roser til spillerne der viste, at de har udviklet sig utroligt meget og viste noget flot og fantastisk fodbold, både teknisk og som hold.

Mange tak for en fantastisk weekend. 

Hilsen 2 stolte trænere.

Luk