Menu

LSF børne- og ungdomsafslutning for sæson 2018/19

image
Vidar Hansen
25. juni 2019 kl. 14:06
Lørdag d. 22/6 var dagen, hvor vi afholdt vores årlige sommerafslutning for både børne- og ungdomsafdelingen.

Vi havde vejret med os kan man sige, høj sol og god temperatur der var med til at dagen blev endnu bedre. Vores frivillige mødtes kl. 08.00 for at gøre klar til dagen, hvor årgangene trænede og hyggede på kryds af alder og køn.

Pandaholdet var selvfølgelig med i år - vores nyeste hold der består af 2-4 årige børn, både piger og drenge. Pandaholdet trænede og hyggede sammen med U6-U10, imens U11-U17 samledes andet steds og hyggede sig med træning og hygge, hvor vi så samledes alle efterfølgende til vores årlige fælles billede, slushice, popcorn og lidt hygge.

Derefter fik alle de små medaljer og U11-U17 fik kåret årets spiller og årets fremgang pr. hold.

Vi manglede dog en del spillere, hvor de forskellige årgange havde både kampe og stævner de stadig manglede at få afviklet. Vi havde i samarbejde med DBU sørget for, at få flyttet så mange kampe hjem som muligt, så vi i det mindste kunne have vores spillere tæt på, hvor de så efterfølgende kunne komme og tilslutte sig til festen. Det gav  ekstra liv på anlægget og det blev en rigtig hyggelig dag, hvor vi fik sagt god sommer til hinanden.

Sådan en dag kræver mange hænder at gennemføre, hvor opgaverne er mange og i forskellige størrelser. Vi siger derfor tusinde tak til alle vores frivillige, der er med til at løfte opgaven, både til vores afslutning, men ikke mindst også alle de andre gange vi stabler noget op. Vores trænere/holdledere skal have stort ros og klap på skulderen for deres arbejde.

Jeg håber at vi ses til fodboldskolen og der er stadig ledige pladser, så det gælder om at melde sig til og være med i et fantastisk fællesskab og så håber jeg, at se jer alle sammen til vores klubtur, som sædvanligt er til Vildbjerg. Det store spørgsmål er naturligvis, om vi får den store pokal med hjem igen for 3. år i træk! 😉 

Vi i LSF, vil gerne sige god sommer til jer alle og vi glæder os til at se jer på banerne igen efter sommerferien.

LSForever

Mvh. Vidar Hansen
Børneformand/koordinator

Luk