Menu

Taktisk foredrag for klubbens trænere

image
Trænerrådet
27. oktober 2020 kl. 14:33
I LSF arbejder trænerrådet for at klubbens trænere konstant skal dygtiggøres. Derfor var trænerne fra U11 op til 3. senior inviteret til et taktisk foredrag ved Kim Kjærsgaard, der til dagligt styrer klubbens flagskib 1. senior i Danmarksserien.

Kim blev assisteret af 2. seniors træner Michael Bo Nielsen, målmandstræner Kim Toxværd og 1. seniorspiller Emil Kjærsgaard, så alle deltagerne havde rig mulighed for at spørge ind til seniorafdelingens daglige arbejde. 

Kim Kjærsgaard gennemgik det taktisk oplæg fra weekendens 6-0 sejr over Birkerød, og fortalte om hvilke taktiske overvejelser trænerteamet havde gjort sig inden kampen. 

Der blev bl.a. talt om, hvordan LSF ønsker at spille og hvilken opbygning der arbejdes med. Hertil tilføjede Kim Toxværd hvilken rolle en LSF målmand har og hvordan målmanden er en vigtig del af holdets opbygning. 

Derudover blev der givet inspiration til den daglige træning ved gennemgang af forskellige øvelser, der nemt kan implementeres i klubbens andre holdtræninger. Spiller Emil Kjærsgaard gav også sit besyv med i forhold til gode øvelser og et indblik i hvordan trupsammensætningen er i klubben. 

Generelt et foredrag der gav alle et spændende indblik i LSF's seniorafdeling og om hvordan der, i LSF's seniorafdeling, arbejdes med de taktiske elementer i spillet.