Menu

Gå-fodbold mod hurtige fødder

image
Big Q
03. juli 2025 kl. 15:58
Det var lidt af et vovestykke, at Superveterans holdleder, Steen K. Andersen, havde mod til at udfordre Gå-holdet til kamp uvidende om holdets styrke.

Det var lidt af et vovestykke, at Superveterans holdleder, Steen K. Andersen, havde mod til at udfordre Gå-holdet til kamp uvidende om holdets styrke - en stor chance, når man skal battle mod et hold med så megen erfaring.

Vejret viste sig fra den lummervarme side, da holdene hilste på hinanden i midtercirklen. Der er mange personkendskaber og kammerateri iblandt de to hold, så æren samt den såkaldte ‘håneret’ var vel på spil?

Kampens dommer, ‘la Santa Ole’ som under hele kampen havde solen i øjnene, havde ingen betydning, da de fleste kendelser klarede begge hold til alles tilfredsstillelse. Men det hindrede ikke, at Gå-holdets humanist, Mugge, og grundet hans egen forklaring om farveblindhed, lavede hele 2 selvmål og blev kåret med de fleste assist……til modstanderens hold - tak til Mugge siger Superveteran.

Superveteran (SV) var lidt nu foran, men de kunne mærke modstanderne puste dem i nakken, og SV lavede en del udskiftninger for at følge med det rasende tempo, og deres taktiske manøvre vidste sig at holde stand indtil halvleg.

Gå-holdet lugtede bold, men visdom mod hurtige ben viste sig til fordel for SV som fik styr på spillet, og Gå-holdet blev for ivrige i angrebsspillet og glemte forsvaret, så det kvikke SV-hold kunne hente en kneben sejr hjem.

Der var absolut intet om ‘håneret’ og efter kampen, derimod kunne begge hold hygge sig sammen med fællesspisning og fremragende grillmad fra Smørhullet ved kromutter Anna og mutterassistent Maria. Alle spillere havde haft en hyggelig aften, og det er ikke sidste gang, at de 2 hold tørner sammen.

Luk