Det populære sportsarrangement blev sparket i gang noget senere end tidsbestemt, da tilrejsende tilskuere lige skulle indfinde sig på kunststofbane 1, hvor en på dagen lidt anspændt cheftræner La Santa Ole havde sat et ungt hold i stævne. Det hold bestod af mange kendinge fra LSF såsom; Simone årg. 90, på bænken hele kampen, Morten ‘Skaa’ årg. 89, Morten ‘Aske’ årg. 87, Morten Q ‘q’ årg. 96, Mads Q ‘lille q’ årg. 94, Dan anden klub, Victor ‘Weye’ årg. 98, Sean ‘Basse’ årg. 92 og Patrick ‘Goofy’ anden klub. Men som cheftræneren sagde, mit holds spillere har kendt modstanderne siden de brugte ble og sut, så vi burde ha’ en fordel.
Der var en sitren i luften ved kampens start som var det forløberen til et tordenvejr, det unge hold bissede for at komme i gang, imens gåholdet stimlede sig sammen og talte taktik - var det ungdommens hovmod som stod for fald, kunne de ‘gamle’ virkelig tøjle de unges smågrinede selvsikkerhed.
Det unge hold fik noget af et chok, da de meget hurtigt kom bagud, og ‘knægtene’ kiggede ned i græsset og på deres støvede fodboldstøvler som i dagens anledning var fundet frem bagerst fra skabet, øj, det skulle ha’ været ‘Payback Time’, men nu var det grå guld foran. Efter vilde jubelscener konstaterede man dog, at de unge fik samling på holdet, og det blev en hæsblæsende 1.halvleg, hvor tilskuerne blev forkælet med fodboldmæssige detaljer. En af dagens store højdepunkter var, at Claus Weye sparkede straffespark og gudhjælpemig så scorede han, og jublen var endeløs. Weye kiggede længselsfuldt efter hustruen fr. Sonja, men fruen var hjemme og vaske gulv. Som kuriosum kan også nævnes, at en far og søn stødte sammen og begge skulle trøstes af samme hustru/mor, og jeg tror bestemt, at det faldt ud til sønnens fordel.
Hjemmeholdets capo ledede kampråbene og slagsangene på Real Park, og tilskuerne forsøgte højlydt at bakke op om deres hold, men 2. halvleg blev en lidt mere ensidig forestilling, da de unge fik krammet på de gamle. Undervejs blev kampen dog standset af en baneløber, men det viste sig, at en af de gamle havde glemt, hvornår han skulle skiftes ind? Til sidst kapitulerede hjemmeholdet overfor et stærkt spillende unge hold, vis hurtige ben havde lidt flere kræfter i de døende minutter, og det blev til en kneben sejr til de unge.
Efter dagens intetsteds nærværende dommer havde givet slutfløjtet, var der samling i omklædningsrummet, hvor årets sidste sportsquiz blev afholdt. Efter en meget uretfærdig sammentælling var der efterfølgende afregning i café Smørhullet. I nævnte café var der dækket op til smørrebrød som blev præsenteret af ‘kromutter’ Anne, som havde fremtryllet lækkerier. Via lodtrækning havde flere heldige tilskuere fået adgang til de ellers lukkede lokaler, men idag kunne de spise sammen med deres lokale helte, og der blev givet autografer til de mange fans.
Dagens spiller blev valgt med samtlige stemmer fra begge hold, og det blev: Patrick de Winther, unge holdet. Og det var en stolt far, Puerto Rico Claus, og frisør mor, som kunne se sønnen få den prestigefyldte pris.
