Medalje- og præmieregn til Gå-Fodbolds afslutningsfest
Inden indtagelse af den lækre frokost havde holdleder, Big Q, den store og ærefulde fornøjelse at uddele dagens præmier.

Flidspokalen og tøjhunden ‘Trofast’ gik til Jan Kronholm som ikke er udeblevet for en eneste træning.

Årets fighter blev uden tvivl givet til holdets jernmand; John Askelund. Aske er som et vejbump, han fjerner sig ikke.

Den gyldne fløjte gik årets dommer; La Santa Ole. Men, hvorfor han fik prisen ved ingen!

Dagens nok fineste pris, Årets Kammeratskabspris blev overrakt til entertaineren Claus Weye. Claus er altid god til at hygge om holdet med bl.a. Quizzer.

Gå-Fodboldsholdet fornemme Ballon d’or blev med stående ovationer givet til Bo ‘fup’ Jensen. Belønningen for blændende fodbold skal belønnes.

Der skulle stemmes om næste pris: ‘taktiker prisen’. Kompetencen for at få denne pris er viden om, hvordan alle de andre skal spille, og med de fleste stemmer (stort set alle) gik prisen til Puerto Rico Claus.

Prisen som modstandernes bedste mand var ingen overraskelse, og inden talens afslutning havde Mugge da også rejst sig op. Den gyldne bold gik hermed til Mogens ‘Mugge’ Pedersen.
Et kæmpe tillykke til alle prismodtagerne

Dagen fortsatte med masser af festivitas, fremragende mad, og der var til dagens lille skarpe lavet specielle glas graveret ‘LSF Gå-Fodbold’. Der var en svær quiz ved La Santa Ole og Claus brillerede med sin ‘jeopardy’ og minsandten om ikke dagens ‘guldhold’ vandt igen.
Tak til vores sponsor 2BVVS, arrangøren DAI, personalet i Smørhullet, LSF direktør Bjerregaard og andre som bidrog til arrangementet.