Smørumdrengene mødte op med en ro i kroppen og Petar i front – ja, ham forsvarsspilleren der åbenbart har glemt, hvad side af banen han egentlig hører til. Tre kampe, tre mål – angreb er åbenbart det nye forsvar.
Kampen startede som en drøm: Chauki tryllede, Lyng blev fri, men målmanden havde læst manuskriptet og nægtede i første akt at ende med jubel. Så kom Petar og sagde "lad mig vise jer, hvordan man gør" – rundede keeperen som en veteran i FIFA og bankede bolden ind. 1-0 og Smørum i front.
Så skete der det, der ikke måtte ske: Offsidefælden sprang ikke, men det gjorde Gørslevs angriber. 1-1. Stemningen på banen? En blanding af "hvordan skete det?" og "hvem havde ansvar for snoren?"
Lige før pausen: dommeren fløjter og peger på pletten. En Gørslevspiller er gået i jorden hurtigere end en iPhone uden cover, og vi står måbende – men så kommer dagens højdepunkt. Ind fra højre glider Albatrossen, også kendt som Søeberg, med vingefang som et sejlskib og redder straffesparket! Klapsalver, jubel – og en indre tanke: “Hvorfor er han ikke professionel?”
I anden halvleg besluttede Gørslev sig for at spille tiki-taka, mens vi spillede “hop, spark og bed til Gud”. Søeberg, i sit naturlige element, fløj til højre og venstre som en målvogtertrænet kolibri og holdt os inde i kampen.
Og så – i det 62. minut – snød Gudman alt og alle. I stedet for et blødt indlæg valgte han "lad mig prøve noget YouTube-værdigt" og bankede bolden direkte i mål. Målmanden? På vej ud for at tage imod gæster til et indlæg, men fik serveret et uventet longshot lige i masken.
Resten af kampen? Et overlevelseskursus i forsvar. Tumult, gule kort, en udvisning og Gørslevs forsøg på at presse os i bund som en citron i en sodavandsreklame. Men Albatrossen lettede, holdt buret lukket og Smørum fløj hjem med tre point i lommen og sved på panden.
Kampens spiller? Behøver vi overhovedet sige det? Søeberg – manden, myten, målmuren.
