Menu

Optakt: Så går turen til Roskilde 2. Påskedag

image
Tekst: Peter Wagner
03. april 2021 kl. 16:06
Efter en lørdagstræning er det tid til endnu en kamp. Denne gang mod Roskilde 06 der ikke har skrabet mange points sammen.

Optakten

Efter en lørdagstræning er det tid til endnu en kamp. Denne gang mod Roskilde 06 der ikke har skrabet mange points sammen. Det er det eneste hold vi ikke har mødt da kampen blev udsat, men til gengæld skal vi møde dem to gange på kort tid.

Vi fik nogle svar på de mange spørgsmål vi havde inden turen gik til Fyn. Vi så at drengene ikke helt har glemt at spille fodbold og når vi får presset modstanderen så er vi svære at spille imod.

Jeg tror Roskilde-kampen bliver en kamp på samme præmisser. Vi kommer til at presse dem og så må vi tage den der fra.

Jeg talte med Kim K. lørdag og han håbede bare, at vi scorede noget tidligere end som på Fyn så det kan skabe lidt ro. Omvendt så er vi gode til at få hul på bylden i den sidste tredjedel af kampen.

Taktikken er nok den samme så ingen overraskelser her.

Pisttt….lidt fra inderkredsen

Vi har et enkelt afbud i forsvaret, men til gengæld har den normale starter – superbacken Dennis Lind – overstået sin karantæne så mon ikke holdet derefter bliver det samme?

Der kan byttes lidt rundt, men lad os se hvad cheftræneren har i ærmet.

Resultaterne

Alle tophold vandt - så langt så godt. Det vigtigste er, at vi holder os i top fire med så mange points som det er muligt. Os selv, Herlev, Greve og GVI ligger til i toppen og vi må se hvordan det arter sig henad vejen. Men med det sammenpressede program kan meget ske.

En anden ting er hele tiden at skæve lidt til den anden pulje. Hvis reglerne ikke ændres, så skal vi spille mod de fire øverste i denne pulje – under forudsætning af, at vi kvalificerer os – så kan de løbende sætte points til,så vil det være til vores fordel.

Men nu venter Roskilde, så Tåstrup, så Roskilde igen og så Vordingborg på 12 dage! Et hårdt program, men også en mulighed for at få rigtigt mange points ind på kontoen.

Men først venter Roskilde – så en ting ad gangen.

StillingHerre-DS • Pulje 2

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Herlev IF 20 13 4 3 43
2 LSF 20 12 1 7 37
3 GVI 20 10 7 3 37
4 Allerød FK 20 10 5 5 35
5 B 1908 20 10 4 6 34
6 Greve 20 10 2 8 32
7 Taastrup FC 20 7 4 9 25
8 IF Skjold Birkerød 20 6 4 10 22
9 Otterup B & IK 20 4 6 10 18
10 Vordingborg IF 20 4 5 11 17
11 Roskilde Boldklub 20 2 2 16 8
Luk