Menu

Optakt: Så kommer Fremad Valby på besøg – SØNDAG KL 12.00!!!

image
Tekst: Peter Wagner
26. september 2019 kl. 12:09
Husk dobbeltprogram da senior 2 spiller mod B 1973 fra Herlev.

Optakten
Så tager vi fat på den sidste kamp i første runde. Fremad er et hold vi kender rigtigt godt da vi har spillet mod dem rigtigt mange gange. Og måske i den mest mærkelige kamp der er spillet på Sydbank Arena. Vi var et kvarter inde i 2. halvleg bagud med 4-1 og var nede i sækken. Så tog pokker ved drengene og vi lavede seks mål på 30. min og vinder 7-4. Tror ikke det sker igen da vi ikke lukker fire mål ind igen.

Men efter sidste uges lidt kedelige kamp så er det et ”næsten tophold” der kommer på besøg. Vinder de får vi samme antal points inden turneringen vender.

Men vi lærte meget af sidste kamp. Først og fremmest så har vi et forsvar vi kan stole på. I de første to kampe gik der fire mål ind – i de sidste seks er der kun gået to mål ind – og det inkluderer to sejre over medbejlerne i toppen.

Desuden lærte vi, at selvom vi ikke spiller op til det bedste så kan vi godt få points alligevel. Som en skrev til mig, så er en 1-0 sejr altså tre points og det er dem som tæller.

Men husk det lidt mærkelige tidspunkt – søndag kl. 12.00 lige efter i alle har været en tur i kirke…

Pisttt….lidt fra inderkredsen
Tilbage fra ferie er Løven i kassen Bjerregaard og Fisch. Det betyder igen, at trænerteamet kan vælge på hylde et og blande kortene efter hvordan vi skal spille. Med diverse afbud sidste weekend gik vi tilbage til vores gamle system og det bliver spændende hvordan vi stiller op på søndag.

Jeg har ikke fået rapporteret nye skader – dog afsoner Dennis Lind sin sidste karantænedag.



Senior 2 – B1973
”Young Guns II” fik ørerne i maskinen i lørdags. De tabte med 4-3 til et af topholdene Rudersdal så det er op på hesten igen. Der var flere afbud, men med tilbagekomsten af flere spillere får Michael Bo nok også mulighed for at blande sine kort.

Kampens spilles kl. 14.30 efter DS-kampen og når de spiller, så er underholdningen altid i top.

Håber du får tid til at se ned på Sydbank Arena på SØNDAG!

 

StillingHerre-DS • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 KFUM BK, Roskilde 14 9 4 1 31
2 LSF 14 8 3 3 27
3 BSF 14 6 6 2 24
4 Køge Nord FC 14 6 4 4 22
5 Fremad Valby 14 6 2 6 20
6 Taastrup FC 14 6 1 7 19
7 Allerød FK 14 4 6 4 18
8 IF Skjold Birkerød 14 3 3 8 12
9 Tårnby FF 14 3 2 9 11
10 Herlev IF 14 1 5 8 8

StillingSerie 1 • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Hørsholm-Usserød IK 11 9 1 1 28
2 LSF 11 7 0 4 21
3 VB 1968 11 6 2 3 20
4 AB 11 6 1 4 19
5 Espergærde IF 11 6 1 4 19
6 FC Rudersdal 11 4 4 3 16
7 BK Avarta 11 4 2 5 14
8 Virum-Sorgenfri 11 4 2 5 14
9 Værløse 11 4 2 5 14
10 Brøndby 11 3 0 8 9
11 B. 1973, Herlev 11 2 2 7 8
12 Gladsaxe-Hero BK 11 1 3 7 6
Luk