Menu

Senior 1: Birkerød besejret med 1-0 – ”Superseptember” fortsætter!

image
Tekst: Peter Wagner / Foto: Holger Agerskov
22. september 2019 kl. 07:34
Efter sidste weekends flotte sejr over topholdet fra Køge Nord blev det hverdag igen. Vi skulle en tur til Birkerød og igen var der rykket rundt på tropperne.

Optakten
Efter sidste weekends flotte sejr over topholdet fra Køge Nord blev det hverdag igen. Vi skulle en tur til Birkerød og igen var der rykket rundt på tropperne. Bjerregaard og Fisch var draget udenlands og Dennis havde karantæne. I stedet kom Pumaen – Lasse Gram – tilbage i kassen og en ny opstilling blev brugt. Cheftræner Kim K havde valgt at gå tilbage til en 4-3-3 – altså med fire i den bagerste kæde og det skulle han ikke fortryde.

Lad os sige det med det samme: Det blev ikke den helt store oplevelse at være på Birkerød stadion og spillet kom aldrig helt op at ringe. Det er så godt vi har et forsvar der er på dupperne. Pumaen holdt igen kassen ren og bedst på banen var i mine øjne ”KG” og Søberg. ”Søbbe” bliver bare bedre og bedre. Også i sidste weekend roste jeg ham og så er det godt at se, at når spillet ikke ligefrem flyder så har vi rækkens bedste forsvar – og det viser tallene altså!

Kampen – 1. halvleg
Det blev i starten en slags ”følen på tænderne” hvor ingen af de to hold rigtigt satte sig på kampen. Efter 6. min. havde Scott en løs chance og i det 13. min. var ”Benja” på spil, men hans afslutning ramte stolpen fra en meget spids vinkel.

Der blev lavet mange fejl fra begge hold og jeg tror rent faktisk ikke at Birkerød havde et eneste skud på mål i første halvleg.

Det var som om vi meget langsomt fik fat i bolden noget mere end de gjorde, men vi kunne ikke rigtigt finde ud af at få omsat det til mål – og chancer blev der heller ikke skabt. En lidt slatten halvleg gik til ende og det kunne nu kun blive bedre.

Kampen – 2. halvleg
Men det blev den rent faktisk ikke! Men heldigvis havde trænerstaben set rigtigt og satsede på, at ”Bornholmerexpressen” ”Benja” igen kunne lette anker og skaffe os point.

Denne gang blev det en ”Benja klassik”. Han fik bolden stukket i dybden og når først dieselmaskinen kommer i omdrejninger er der ingen der fanger ham. Han røg der ud af i vores højre side og trak ind foran deres back og til sidst afsluttede han sikkert alene med deres målmand.

Jeg ved ikke hvad der så skete, men vi havde hele kampe i vores hule hånd. Og så trak vi os tilbage? Det betød også, at Birkerød vågnede op og i det 56. min. måtte en vågen Puma i kassen diske op på vel det eneste rigtige farlige forsøg, men den sad sikkert i kattepoten.

I det 65. min. kunne kampen så være afgjort. Spirrevippen Jacob Lind kom til baglinien og spillede den indover til en helt fri Scott der fra tæt hold sparkede bolden over mål – det var ikke hans dag i dag.

Det hele var gået lidt i stå i et ikke specielt opskruet tempo. ”EK” havde et meget flot frispark som deres keeper måtte helt oppe i krydset for at hente ned, men ellers var det form for ”En dag på kontoret”.

Kampen blev fløjtet af da Scott fik en ny chance, men det blev ved en smal 1-0 sejr.

Det er flot at vinde når vi ikke spiller godt. Som Kim K sagde, er det fantastisk, at vi kan hente tre point når det ikke fungerer. Han var specielt tilfreds med, at vi igen holdt nullet og har rækkens bedste forsvar. Der er vist nok et ordsprog der siger at ”De offensive kræfter skaffer point, men det er de defensive der skaffer mesterskaber”.

Så lad os komme videre til endnu en topkamp på næste SØNDAG kl. 12.00 på Sydbank Arena. ”Superseptember” fortsætter……

Kampen i tal:

0 - 1    56. min.    ”Benja”

Gule kort:             Ingen

Opstilling:

Målmand: Lasse
Forsvar:  ”KG”, Jacob, Alexander og Søberg
Midtbane: Thomsen, Weiss, ”EK” (ud 72)
Angreb: ”Benja” (ud 74) , ”Mathias B (ud 86) og Scott (ud 87)
Bænken:  Holden (ind 72), Nikolaj ”BN” (ind 86) og Jegind (ind 74)

Luk