Menu

Senior 1: ”Duracell-holdet” bliver bare ved – Taastrup besejret 4-0!

image
Tekst: Peter Wagner / Foto: Holger Ageskov
10. april 2021 kl. 19:32
- Roskilde 06 venter tirsdag.

Optakten
Posen var virkelig rystet op til dagens kamp. Jeg skrev tidligere, at med alle de dygtige spillere der er, så kunne Kim K. roterer som han vil – og det gør også kampene svære for modstanderne. I sidste kamp var der seks ændringer og til dagens kamp var Conrad, Jacob Lind og Kristian at finde på bænken og ind kom Fisch, Soelberg og Weiss.

Heldigvis var vejrguderne også med os – altså uden snestorm – så det var bare om at komme i gang.

Kampen – 1. halvleg
Fra starten kunne vi se, at Taastrup havde læst på lektien. De stod kompakt og spillede rent faktisk en god gang bold. Den første halve time skulle holdene lige se hinanden lidt an. Vi har en fantastisk god defensiv så Taastrup havde vel ikke en egentlig chance – men det havde vi sådan set heller ikke.

Men lige pludselig skete der noget. I det 36. min. blev bolden spillet flot op og Soelberg fik lagt bolden af til en fremadstormende Søberg der hamrede bolden i kassen.

Knap var bolden givet op før bedste mand i dag – Frederik Jørgensen – lagde en genial aflevering til generalen på midten – ”EK” - og så stod det 2-0. Effektivt og Taastrup hang med mulen – nu gik det lige så godt….

Kampen – 2. halvleg
Smørumdrengene havde momentum og ”Duracell-holdet” bliver bare ved, og ved, og ved…..

I det 53. min kom kampens detalje. Et indøvet hjørnespark fra ”EK”. En rigtig lang bold i bagrummet og sådan ca. fra Ledøje Kirke headede Gransee bolden i kassen. Stor jubel. Det er altså fantastisk når noget fra træningen lykkes i kamp.

Og igen skulle Taastrup få en skylle i hovedet. Bolden var knap givet op før den var gal igen. Et godt opspil og Gransee viste overblik da han spillede Weiss helt fri og så stod det 4-0 – der var der kun spillet 55. min.

Nu ville Kim K. blande sig lidt. Der er jo kamp allerede tirsdag så han pillede lige de tre sidste målscorer ud og satte nye ind. Et sats da vi da kun havde assistenttræner ”Molle” tilbage på bænken, men det gik alligevel.

Det var game over og sørme om ikke Taastrup fik en chance. Heldigvis var ”Bjerre” i kassen vågen og alene med ham fik han sin første rigtige redning – i år!

Som han sagde så er der ikke scoret mod os nu i fem kampe i træk – og her i foråret har vi en målscorer på 14-0!

Så kampen blev sat på cruisekontrol selvom vi godt kunne have fået flere mål – bl.a. et skud på tværribben, men det blev ved de 4-0.

Hvad gik godt i dag?
Rotationen virker. Alle bidrager til helheden og det er lang tid siden at nogen har spillet en dårlig kamp.
Og så vil jeg gerne gentage mig selv - vi er svære at nedbryde – specielt på hjemmebane. Vi har vundet alle syv kampe med en målscorer på 27-2! Det har vi aldrig prøvet før så det bliver spændende at se hvordan det udvikler sig.

Spillerne
Bedste mand må være Frederik Jørgensen. Han lavede ingen mål, men var involveret i meget. Han har virkelig udviklet sig og er måske den 9´ er vi har manglet siden Marc Lind var på toppen. Fysisk stærk, blik for spillet og en evig kilde til uro for modstanderne. Og så to af de gamle skal nævnes. Dennis Lind er bare brølestærk og spiller mere modent en længe set – med det mener jeg, at han i sæsonen kun har fået et gul kort og nu koncentrerer sig om at spille fodbold. Superkamp af ham også. Den sidste er ”EK” - helt klart udgangspunktet for meget af det vi får skabt.

Jeg vil også lige nævne Gransee her på falderebet – han er kommet tilbage som vi kender ham og hans mål i dag må være kampens detalje.

Nu venter Roskilde 06 allerede på tirsdag – vel og mærket et forstærket Roskilde-hold så ”Duracell-holdet” skal bare blive ved, og ved, og ved….

Kampen i tal:
1-0 36. min Søberg
2-0 38. min ”EK”
3-0 53. min Gransee
4-0 55. min Weiss

Gule kort: Ingen – vi har rent faktisk ikke fået nogle kort i år!

Opstilling:
Målmand: Bjerre
Forsvar: ”KG”, Fisch, Søberg (ud 66) og Dennis
Midtbane: Thomsen, Weiss, Gransee (ud 66), ”EK” (ud 66) og Frederik           
Angreb: Soelberg      
Bænken:  Jacob (ind 66), Kristian (ind 66) og Conrad (ind 66)

StillingHerre-DS • Pulje 2

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Herlev IF 20 13 4 3 43
2 LSF 20 12 1 7 37
3 GVI 20 10 7 3 37
4 Allerød FK 20 10 5 5 35
5 B 1908 20 10 4 6 34
6 Greve 20 10 2 8 32
7 Taastrup FC 20 7 4 9 25
8 IF Skjold Birkerød 20 6 4 10 22
9 Otterup B & IK 20 4 6 10 18
10 Vordingborg IF 20 4 5 11 17
11 Roskilde Boldklub 20 2 2 16 8
Luk