Menu

Senior 1: Heroisk indsats ikke nok

image
Peter Wagner
10. august 2019 kl. 18:51
1-2 nederlag til Allerød!

Optakten
Aske Victor (skade), Dennis Lind (karantæne), Martin Fisch (karantæne), Kjærsgaard (afbud), ”Benja” (afbud) Thomsen (afbud) og Weiss (syg på dagen. Smag lige på den! Syv (!) stamspillere væk som optakt til kampen mod Allerød – et hold vi altid har haft det svært imod.

Så trænerstaben skulle finde noget ekstra frem og ”trylle” lidt op til kampen. Hele truppen blev vel brugt og udenfor sad også nogle af de nye oprykkede spillere.

Men troen var der. Troen på at det nok skulle kunne lade sig gøre. Og vi var da lige ved.

Kampen – 1. halvleg!
Vi kom i gang og det så egentligt fornuftigt ud. Vi kender Allerød som et fantastisk kontrahold og det holdt stik. Der var ikke så meget pres på vores bagerste rækker, og vi fik måske lige den start vi skulle have. For allerede i det 14. min. skete der noget. Bolden blev spillet ned bag Allerødforsvaret og der blev kæmpet om bolden. Lidt dårligt forsvarsspil og den var Scott med på. Han opsnappede bolden og fra en forholdsvis spids vinkel fik han på en eller ande måde bugseret bolden i kassen på et følt lob.

Vi var i gang. Kim K havde efterlyst kompakthed og det blev lige præcis vores akilleshæl. For i det 22. min. gik der ren kluddermor i det i da vores forsvar ikke fikclearet bolden og så stod en Allerød spiller fri. Han skød svagt, men bolden ramte desværre en spiller og snød totalt Løven i kassen og så stod det 1-1.

Vi skulle bare 10. min. længere frem så var den gal igen. Igen koks i vores forsvar og en fri Allerødspiller. Mathias Beck kom flot tilbage, men igen var uheldet ude. En Allerød spiller, Beck og Løven gik efter bolden og hvad der lige skete ved jeg ikke, men det blev noteret som et selvmål.

En spand kold vand i hovedet på spillerne, men der var tid nok.

Kort før halvleg fik vi et hjørnespark og bolden kom på tværs, men desværre var der ingen der kunne sparke bolden i mål så vi var nede med en i halvlegen.

Kampen – 2. halvleg
Selvom der manglede flere spillere, så blev der kæmpet heroisk og Smørumdrengene havde stor ære af kampen. Vi satte os fuldstændig på 2. halvleg og det var ikke meget at Allerød var over midten. De pakkede sig som sidst og levede på det de er bedst til: kontrafodbold. Denne gang fik de dog ikke scoret, men de havde en glimrende organisation og gav intet væk.

Der var ikke mange chancer i 2. halvleg. Mathias Beck forfulgte en løs bold og hans hurtighed gjorde, at han fik en lang tå på, men desværre røg bolden forbi kassen.

Samme Beck havde et rigtigt flot langskud i det 78. min som målmanden måtte redde i fuld længde. Ellers var det med et stort pres uden det gav pote.

Alt for meget løb ud i sandet og vi havde ikke værktøjerne til at lukke deres forsvar op.

Så det var igen nogle skuffede spillere der hængte lidt med mulen bagefter, men alle have en stor ære af kampen,

Hvad nu?
Godt spørgsmål. Men vi er lige kommet i gang og næste kamp er overordentlig vigtig. Der kommer Roskilde på besøg – en af oprykningskandidaterne. Selvom vi ikke ligge så ”pænt” i tabellen kan jeg love, at der ligger mange points som vi vil samle op. Der er simpelthen så meget kvalitet i holdet og vi skal nok komme ind i en god stime.

Den værste fjende er desværre nok os selv. Hvis vi taber kasketten, så går det galt. Til næste kamp er der kun en karantæne og Aske er væk. Så mange spillere kommer tilbage til den vigtige kamp, men der er lang tid til – indtil videre må vi bare se at få trænet og så komme videre.

Kampen i tal:
Gule Kort: Holden og Scott

1-0 14. min. Scott
1-1 22. min. Allerød
1-2 35. min. Allerød

Opstilling:
Målmand: Bjerregaard
Forsvar: ”KG”, ”BN” og Søberg
Midtbane: Holden, A. Beck, M. Beck, Jacob og Scott
Angreb: Jegind (ud 72) og Soelberg (ud 58)
Bænken: Tommy Vu (ind 72) og Kristian (ind 58)

StillingHerre-DS • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 KFUM BK, Roskilde 14 9 4 1 31
2 LSF 14 8 3 3 27
3 BSF 14 6 6 2 24
4 Køge Nord FC 14 6 4 4 22
5 Fremad Valby 14 6 2 6 20
6 Taastrup FC 14 6 1 7 19
7 Allerød FK 14 4 6 4 18
8 IF Skjold Birkerød 14 3 3 8 12
9 Tårnby FF 14 3 2 9 11
10 Herlev IF 14 1 5 8 8
Luk