Senior 1: LSF-AB Tårnby 2-1 / LSF – Avarta 0-2
LSF – AB Tårnby 2-1: En meget vigtig sejr!
Sidste fredag spillede vi en af de vigtigste kampe i denne sæson. Det var nemlig AB Tårnby der kom på besøg og det er dem der er agterlanternen i puljen
Og det blev en lidt mærkeliglig kamp. Allerede efter to min. Scorede Sandris et flot mål og i det 8. min. scorede Spirrevippen så til 2-0. Det er vist lang tid siden vi har fået en sådan start.
Der sker altid noget i hovederne når et hold kommer foran så tidligt. Al taktik er lagt på hylden. AB Tårnby skulle nu satse og det betød at Smørumdrengene så automatisk kommer til at forsvarer – sådan er mekanismerne i fodbold.
De pressede på og vi levede bl.a. på omstillinger. Kort inden pausen brændte Spirrevippen et straffespark og blev der scoret her var det nok gameover.
Tårnbydrengene fik reduceret, men drengene red stormen af og en vital sejr var en realitet.
De to mål er lagt ind i GOALSHOW.
LSF – Avarta 0-2: Et tophold kom på besøg!
Allerede fra start kunne vi se, at det var en modstander der ville noget. De pressede os langt tilbage på banen og brugte kanterne rigtigt godt. Men det var cheftræner Thomas W. bevidst om og devisen var at stå godt sammen i kæderne og så leve lidt på omstillinger. Altså det begreb der hedder sammenhængskraft.
Midt i halvlegen opstod en pudsig situation. Bolden indover og en Avartaspiller headede bolden på tværribben. Den røg nedad og ramte ”Søbbe” på hånden og gik i spil. Ingen tvivl om straffesparket, men det afstedkom kun et gult kort. Nogle frygtede at rødt kort, men som jeg tolker det blev det kun gult da der ikke var tale om en bevidst handling.
Heldigvis var ”Albatrossen” i kassen (Nikolaj Søberg) klar og snuppede det egentlige flotte spark ved foden af den ene stolpe.
Vi fik efterfølgende en god periode med nogle spredte chancer, men den helt store chance fik vi ikke.
Og sådan fortsatte det i anden halvleg. Vi stod godt organiseret og holdt Avarta fra de helt store chancer og vi fik selv ikke rigtigt etableret noget den anden vej.
Men i det 66. min. blafrede nettet. En bold indover og en Avartaspiller fik godt presset headet bolden i mål til 1-0.
Nu vendte spillet fuldstændigt. Der blev skifte ud og ind kom bl.a. Lyng der har været småskadet og til sidst ”Det Tårnhøje Helvede” Yazid der var tilbage fra en lang skadesperiode, og nu kom angrebene rullende mod Avartamålet. Vi manglede lige det sidste held og hver gang kom der lige en Avartaspiller på tværs.
Når vi angriber så målbevidst, giver det huller i de bagerste rækker. I en omstilling i det 93. min. fik Avarta endnu et straffespark og den gang sparkede de den i nettet til 2-0.
Vi kunne måske have fået noget ud af anstrengelserne, men når alt kommer til alt så forstod Avarta at udnytte de chancer de fik – næsten – og derfor er de tophold.
Hvad nu?
Nu er der kun turen næste weekend til Frederikssund tilbage i grundspillet og vi kan nu selv afgøre om det bliver op- eller nedrykningsspil. Uanset hvad så vil jeg mene at vi står et godt sted. Bliver det oprykningsspil bliver det 10 kampe der kan bruges til at se frem mod næste sæson – bliver det nedrykningsspil har vi trods alt en del point selvom vi ikke ved hvor mange der rykker ned fra 3. division.
Men lad os se efter Frederikssundkampen hvor stængerne står og så tage den der fra.
KampprogramHerre-DS 2025-26 • Pulje 1
StillingHerre-DS 2025-26 • Pulje 1
| Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
| 1 | Avarta | 17 | 12 | 1 | 4 | 37 | |
| 2 | Glostrup | 17 | 11 | 4 | 2 | 37 | |
| 3 | Tårnby FF | 17 | 8 | 5 | 4 | 29 | |
| 4 | Såby Fodbold | 17 | 7 | 2 | 8 | 23 | |
| 5 | LSF | 17 | 7 | 1 | 9 | 22 | |
| 6 | Frederikssund | 17 | 7 | 1 | 9 | 22 | |
| 7 | Espergærde IF | 17 | 6 | 3 | 8 | 21 | |
| 8 | Herlev IF | 17 | 6 | 3 | 8 | 21 | |
| 9 | Næstved I.F. | 17 | 6 | 2 | 9 | 20 | |
| 10 | AB Tårnby | 17 | 3 | 2 | 12 | 11 |
