Menu

Senior 1: Pokalsejr i B1973 – og nu venter Ishøj på lørdag i turneringen!

image
Tekst: Peter Wagner
06. juni 2019 kl. 05:24

B1973 – Senior 1 (pokal)

På denne dejlige sommeraften fik vi endnu en sejr over et serie 2-hold nemlig B1973 i Herlev. Sejren blev på 5-0, men det kunne være blevet meget større.

Jeg skrev tidligere om rotation og trænerstaben havde virkelig benyttet sig af det og givet flere chancen.

Væk var Aske, ”EK” og ”Benja” - der alle er småskadet -  samt Gransee der næsten ikke har været med i år.  Det betød flere ”nye” – eller skal vi snarere kalde det comebacks – Marc ”Altid-På-Pletten” Lind, Tommy Vu og ”BN” var med og inde startede Holden og Mathias Beck der dog har spillet flere kampe i foråret – dog mest som indhopper.

Vi kom i gang og det ene angreb efter det andet blev iværksat mod B1973-målet. Lad mig sige det med det samme – jeg tror ikke at B1973 havde et eneste gennemspillet angreb så der var klasseforskel.

Da Alexander Beck hamrede bolden på tværribben efter et kvarter, vidste vi, at nu kom der snart et mål. Og pudsigt nok var der flere af modspillerne der var trætte efter 30 min……

Og så kom målene. Og måden de blev sat ind på er lige efter bogen. Vi havde rigtigt mange løb over kanten og så indover – og det gav pote og mange chancer i kampen.

Først spillede Tommy Vu Dennis Lind fri, dernæst var det Mathias Beck og til sidst Vu selv som gjorde det til 3-0 inden pausen. Altså tre mål på 10. min.

Der blev skiftet ud og allerede i det 49. min. lagde Spirrevippen Jacob Lind et flot indlæg til Jegind der sagde tak for tilbuddet og satte bolden sikkert i nettet. Jacob sluttede selv festen efter en times spil til 5-0.

Herefter fusede kampen lidt ud, men en times godt spil samt fem mål betød stor tilfredshed i trænerstaben.

Bedst på dagen var klart ”KG” og Dennis Lind – godt sekunderet af de øvrige i forsvaret Fisch samt Løven i kassen. Det hænger altså bare sammen det forsvar…

Også brødrene Beck gjorde det godt, men der var mange som godt kan se sig i spejlet i dag med tilfredshed. Og så bliver Jegind ved med at score…..

Næste kamp spilles efter sommerferien og når der er trukket lod bliver det annonceret her på siden.

Optakt – Ishøj – Senior 1 – lørdag kl. 14.00

Vi har stadigvæk to kampe tilbage i turneringen og vi skal en tur til Ishøj der kæmper lidt for at undgå nedrykning, men som tingene ser ud lige nu så bliver de i rækken.

Ishøj er et godt spillende hold og vandt rent faktisk på Sydbank Arena med 2-0 tidligere på året. Vi spillede her den klart dårligste kamp i år og havde ikke en eneste chance i kampen.

Det er et hold med mange entusiastiske tilskuere så det bliver sjovt. Vi går efter sejren da vi gerne vil have andenpladsen der så vil være en tangering af den bedste placering nogensinde.

Så vi skal steppe op, men mon ikke drengene er motiveret som det går i øjeblikket. Det er godt nok lang tid siden vi har tabt…..

Senior 2 – Lundtofte Søndag kl. 11.00

Og så er der topkamp på Sydbank Arena på søndag! Her kommer netop nyoprykket Lundtofte på besøg. Vi vandt en flot sejr i VB68 sidste fredag og vi skal spille for den 3. plads. Der er mange rygter i øjeblikket. Her tænker jeg på reglerne om op- og nedrykning – det er et speget spil.

Umiddelbart er løbet kørt, men der går ”rygter” på hold som måske trækker sig m.m. Hvad det kommer til at betyde ved vi ikke på nuværende tidspunkt, men vi kan da bare tag den 3. plads og så se hvad der sker! Uanset hvad så vil det være den bedste placering for vores senior 2 ever. Det er godt gået – så lad os da lige tage de sidste seks points!

StillingHerre-DS • Pulje 2

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 FA 2000 27 17 4 6 55
2 KFUM BK, Roskilde 27 12 11 4 47
3 B 1908 27 14 5 8 47
4 LSF 27 13 7 7 46
5 TFC Odsherred 27 10 10 7 40
6 Allerød FK 27 9 5 13 32
7 Union 27 8 7 12 31
8 Fremad Valby 27 7 7 13 28
9 Ishøj IF 27 6 8 13 26
10 Kastrup Bk. 27 5 4 18 19

StillingSerie 1 • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Hundested IK 22 17 1 4 52
2 Lundtofte Boldklub 22 12 7 3 43
3 VB 1968 22 13 1 8 40
4 LSF 22 11 5 6 38
5 Gladsaxe-Hero BK 22 10 5 7 35
6 Hørsholm-Usserød IK 22 10 4 8 34
7 BK Avarta 22 9 2 11 29
8 Espergærde IF 22 7 7 8 28
9 AB 22 6 6 10 24
10 Frem Hellebæk 22 4 9 9 21
11 Herlev IF 22 4 2 16 14
12 Fredensborg BI 22 3 3 16 12
Luk