Menu

Senior 1:  Så skal vi i gang med kval-spillet!

image
Red.
05. april 2026 kl. 13:29
Senior 2: Måløv besejret med 2-0.

Efter den pauvre indsats mod Frederikssund venter nu et ”hundeslagsmål” om de vigtige point for at undgå at rykke ned i Sjællandsserien. Det hele er altid lidt uoverskueligt da vi på nuværende tidspunkt ikke ved hvor mange der rykker ned. Men kampe skal spilles og heldigvis betyder det, at vi selv kan afgøre hvordan vi kommer ud af det til sidst.

Situationen lige nu…

Vi kom jo ikke med i oprykningsspillet, men heldigvis har vi 22 point og det er altid en god start. Ydermere er der to hold (AB Tårnby og Hvidovre) der har meget få point og derfor skal kæmpe en hel del og være heldige, hvis de skal undgå at rykke ned.

Men ellers er det en meget lige række med få point der skiller nr. 1 fra nr. 8.

Og da vi kan komme ud for, at der er flere end to hold der rykker ned – og det er der store chancer for – så skal der kæmpes for hver eneste centimeter på banen og de nødvendige point – husk: Blå mærker forsvinder – det gør point ikke!

Men vi har ikke haft den mest fantastiske start på året. En enkelt sejr og tre nederlag. Specielt kampe i Herlev kunne vi havde fået noget i da vi nok skulle havde ført med flere mål inden pausen – men det er fortid.

Programmet…

Nu er vi blevet parret med de fem nederste fra den anden gruppe og dem skal vi møde to gange – altså 10 kampe = 30 point. Og mon ikke det bliver en masse lige kampe? Et rent ”hundeslagsmål” vil jeg kalde det – og det er nok det der venter.

Vi starter på lørdag den 11/4 kl. 12 og mod FC Sydkysten (en sammenslutning af Greve og Karlslunde). Du kan se hele programmet her på siden.

Vigtigt med en god start…

Som i kan se af programmet så møder vi specielt i kamp 2 og 3 hold, hvor det vil være rigtigt fint at få en del point i. Intet er givet, men når vi nu skal i gang med kampene vil det være rigtigt godt hvis vi kan slå til med det samme…

                

Senior 2:   Måløv besejret med 2-0 på deres kunst!

Lørdag i Påsken var der fuldt program i Serie 1 og det betød, at holdet skulle en tur til Måløv og det vil jeg da udnytte. Heldigvis var der mødt en masse LSF-tilhængere op og vi blev ikke skuffet…

Det første jeg lige så på var vores opstilling og hold da op: Her var der flere DS-spillere der af forskellige årsager har valgt at spille på Serie 1-holdet – primært på grund af den tid det kræver at være på et DS-hold. Navne som Skott, Therkel, ”Stub”, Bertram, ”Free Willy”, ”Romme”, ”Frede”, Soelberg”, Dysted og Simonsen var i truppen – altså 10 spillere ud af 14 der har spillet flere kampe på DS-holdet så det er et slagkraftigt hold cheftræner Michael Bo kan stille op med.

Og det hele formede sig som vi ville. På trods af en masse vind blev det en seværdig kamp. Vi havde det meste af spillet, men vi blev ikke helt farlige i 1. halvleg der endte uden mål.

Men det blev der ændret på efter pausen. Først blev Skott spillet næsten helt fri og alene med en forsvarer og en målmand fik han prikket bolden i nettet. Spillet fortsatte ned mod Måløvmålet og efter et flot opspil så var det Bertram der blev spillet fri i en ”cutbackaflevering” og så stod det 2-0.

Måløv forsøgte at komme tilbage, men kom ikke rigtigt til noget mens vi havde flere store chancer.

Der var mange gode præstationer på holdet, men en af min favoritspillere – ”Free-Willy” - var her der og allevegne og spillede en fantastisk kamp.

Det bliver spændende at se hvordan turneringen skrider frem og måske skal vi for anden gang have senior 2 i Sjællandsserien? Hvem ved – bolden er rund og alt kan ske – spændende bliver det.

Luk