Senior 1: VILJEN TIL SEJR - Frederikssund besejret med 2-1

”Amy”

En vis dame – ”Amy” - havde lagt sin rute forbi Sydbank Arena og det regnede, blæste og temperaturen var nær frysepunktet, så denne lørdag lignede altså mere en indendørsdag med familien – men der skulle spilles fodbold!

Betingelserne for de to hold og dommertrioen var ikke optimale og vi frygtede lidt, at det ville blive en møgkamp, men det blev det ikke.

Men det var nok første gang jeg gik rundt og gav de fleste tilskuere hånden og ønskede dem velkommen…

Første halvleg

Allerede fra start gav det et billede af hvordan kampen ville forløbe. Frederikssund er et utroligt godt organiseret hold der ud fra en solid defensiv spillede på omstillinger – og det var de gode til.

Smørumdrengene satte sig dog tungt på kampen og rent faktisk spillede de helt pænt med en flot boldomgang og – på trods af omstændigheder – var der ikke så mange boldtab. Presspillet fungerede også fint, men rigtigt farlige blev vi ikke.

Der var langt imellem chancerne og det der kom tog Frederikssunds dygtige målmand sig flot af – han skulle dog få en hovedrolle senere.

Vi skulle frem til det 39. min. da Frederikssund netop kom i en omstilling. Over højreflanken og et flot indlæg til en fremadstormende spiller der sikkert headede den i nettet til 1-0.

Måske ikke lige det vi ventede og da Spirrevippen Jacob Lind kort før pausen sparkede et frispark på stolpen sad vi med bange anelser….en af de her dage hvor intet lykkedes…

Anden halvleg – pres og viljen til sejr!

Nu var der kun en vej og det var frem. Frederikssund havde parkeret ”bussen” og kæmpede heroisk. Men trænerteamet havde begået en genialitet. I første halvleg havde Sandris og Mikail brugt en masse kræfter på at gøre dem møre og ind kom Gudman og Malik. To spillere med rigtigt mange offensive og individuelle færdigheder.

Nu blev Frederikssund trykket helt i bund. Når vi havde tabt bolden, fik vi via et fantastisk genpres hurtigt bolden igen. Og i langt de fleste tilfælde kom vi flot over fløjene og fik skabt en del…..dog ikke de helt store chancer.

Næste geniale træk fra trænerteamet var at sætte Chauki på banen – en mand med X-faktor. Og netop disse træk betød, at Frederikssund havde nok at se til.

Jeg stod lige bag målet og kunne høre flere af Frederiksundspillerne tale om, at de var trætte og flere fik vist også krampe. De var ved at være møre….men vi fik ikke scoret. Tættest på var Chauki der ramte tværribber.

Endgame (88. min – 95. min.)

Men drengene blev ved med at klø på. Altså troen på at det nok skulle lykkedes – og det gjorde det så. I det 88. min. kom Gudman til baglinjen og hans cutbackaflevering gik Lyng i møde og fra tæt hold fik han bolden i kassen til 1-1.

Men vores drenge ville mere. De blev ved og nu skal vi tilbage til den stakkels Frederikssundmålmand. Et ufarligt indlæg i det 93. min. - som alle troede han havde fat på - smuttede mellem hænderne og så stod Spirrevippen totalt blank foran mål og 2-1 var en realitet.

Hvor har jeg ondt af den stakkels målmand, men vi prøvede jo som hold at tabe til Næstved i det 100. min. så følelsen kender vi.

Det betød at vi nu skulle forsvare os og Frederikssund kom til en enkelt chance, men vi 2-1 holdt hjem.

Så det var en flok trætte spillere der kom ind i omklædningsrummet. Men en god holdpræstation og troen på at en kamp er på 90 min. - plus det løse - gjorde, at vi løb med sejren – jo og så altså: VILJEN TIL SEJR!