Senior 1: Zig-Zag-kursen fortsætter – 2-0-nederlag til Karlslunde!

Stabilt ustabilitet

Jeg har meget svært ved at blive klog på de unge Smørumdrenge! De skiftevis spiller en fantastisk kamp for så ugen efter at tabe. Så det er rimeligt ustabilt, men til gengæld så skiftes de med at vinde og tabe. Den ene uge er vi med i oprykningsspillet og den anden uge i nedrykningsspillet….

Hvad det skyldes ved jeg ikke. Måske er det noget med at være en lille smule selvtilfreds når vi har vundet og så måske tro, at den næste kamp ”går jo nok”. Men i rækken er der ikke langt mellem top og bund – og der er vel ingen hold som kan sige, at den række vinder vi – og ej heller er der mange hold der kan sige sig fri af nedrykningsspillet

Optakten

Igen var kampen en fredagskamp og det er der en del der ikke synes er den smarteste ide. Det er koldt og mørkt og i dagens kamp mod Karlslunde var der også en drilsk vind at slås med. Det må andre tage stilling til.

Inden kampen talte jeg med flere og vi var enige om, at det nok blev en målfattig affære og det nok blev en dødbold der kom til at afgøre kampen.

1. halvleg

Vi havde modvinden i 1. halvleg, men det forhindrede ikke Smørumdrengene i at komme ”blæsende” og lægge et stort pres på modstanderen. Det betød også flere flotte opspil, hvor vi kom godt over kanterne, men Karlslunde stod – i hele kampen - godt organiseret og det var tydeligt, at de levede på omstillinger.

Det skulle senere vise sig, at vi havde en af de dage, hvor målet ikke blev ramt – jeg tror ikke, at deres målmand havde nogle rigtigt flotte redninger, men det er jo også let når vi ikke kan forvalte det nogle gange flotte spil til chancer og mål.

Til gengæld havde Karlslunde to rigtigt store chancer i 1. halvleg. Et indlæg blev mødt af en af deres spillere midt i halvlegen og den store chance blev sparket over mål.

Efter et hjørnespark kom bolden ud til en Karlslundespiller der resolut sparkede på mål og målmand Rayo var placeret. Heldigvis ramte den ”Søbbe” lige i ”sækken” – 20 centimeter længere nede så kunne vi have hørt kirkeklokkerne ringe i Ledøje.

Men begge hold var meget påpasselige i deres tilgang til spillet og mere blev det ikke til.

2. halvleg

I pausen var vi egentlig godt tilfredse og Cheftræner Anders M fortalte spilleren at det gik meget godt og de nu skulle turde spille fodbold og tro på egne evner – hertil en del tro på at det nok skulle lykkedes.

Og det var også et godt tændt hold der kom på banen og lagde et tungt pres på Karlslunde. De forsvarede sig godt og når vi kom over kanterne eller spillede dybt, så var det lige ved og næsten. Der manglede lige den sidste tå, de sidste centimeter, men vi sad med en fornemmelse af, at det måtte komme.

Et dramatisk højdepunkt der kunne have ændret kampen…

I det 65. min. skete der noget der kunne have ændret kampens forløb. En offside kiksede og pludselig var vi alene med Karlslundemålmanden. Den blev tacklet og bolden røg ned foran en af vores spillere der bare skulle trille bolden i kassen.

Men dommerens fløjte lød! Hvad nu? Offside? Men nu var vi en del der stod fuldstændig på linje med hændelsen og der var offside – men hvad dommeren/linjedommeren ikke så var, at det var en Karlslunde spiller der spillede vores spiller fri og derfor var der ikke offside…..

Altså bare en af de her dage – var der dog bare en VAR-dommer til stede…..

Nu kom der så endnu mere malurt i bægeret. I det 69. minut fik Karlslunde et hjørnespark og den blev snittet i nettet til 1-0 og profetien omkring en dødbold kunne afgøre kampen kom derfor til at holde stik.

”Panik”-fodbold

Der var stadigvæk tid, men nu tabte begge hold kasketten! Alt det flotte spil var lagt væk. Der blev nu bare pumpet bolde frem og i medvinden endte de mange gange helt udenfor banen eller hos deres målmand. Karlslunde gjorde nøjagtigt det samme. Fik de bolden så sparkede de den tilbage og det lignede nu mere en tenniskamp end en fodboldkamp.

Og sådan fortsatte det. Jeg vil kalde det ”panik”-fodbold da alt spil var lagt til side – hertil kom en masse fejlafleveringer så det var måske noget af det dårligste fodboldspil der er præsteret af to hold i lang tid.

Få sekunder før tid blev det hele nok sat lidt i relief. Målmand Rayo skulle spille en bold ud, men en årvågen Karlslundespiller havde set det og erobrede bolden. Han sparkede den resolut i nettet og umiddelbart efter fløjtede dommeren kampen af.

Efterspillet

Det var selvfølgelig en flok slukørede spillere der kom ned i omklædningsrummet. Alle følte, at havde styr på kampen, men at vi ikke rigtigt kunne finde de rigtige løsninger og træffe de rigtige beslutninger i dag.

Anders M var også meget kortfattet og sagde fornuftigt, at det var et fælles ansvar at vi tabte kampen.

Hver især skulle nok se lidt indad og måske ikke tro, at tingene (målene) bare kom af sig selv. Der skal mere vildskab og engagement til hvis vi skal vinde fodboldkampe.

Så mon ikke drengene er sat op til næste fredags kamp mod et af de bedste hold i rækken når Skjold kommer på besøg?