Menu

Smørum Hallen åbner igen for futsal

image
Los Amigos / Kasper Gram-Jensen
07. januar 2020 kl. 13:01
Vi har fra start af vidst, at vi var undertippet i ligaen, og det har da også været en svingende sæson. Heldigvis sluttede vi 2019 af med det bedste futsal vi har spillet i år!

Lige inden det nye år stod for døren tog vi imod BIF, der sammen med os ligger i bunden af rækken. Til tider blev det en tæt affære, men hele kampen taget i betragtning er det fortjent, at vi fik en sejr på 7-4 og tre point til banken.

Næste opgave er en anden kaliber. På fredag gæster FC Fjordbold nemlig Smørum Hallen. Fjordbold gav os store problemer i den første kamp, så vi skal spille optimalt, og nok have lidt held med, for at kunne hive point i denne kamp.Dog har Fjordbold også været svingende i år, hvilket giver os håb om, at en fuld Smørum hal kan hjælpe os på vej.Vi er overbevist om, at vi er bedre forberedt til kampen denne gang, og selvom vi mangler nogle bærende spillere til dette opgør, så mener vi at truppen er stærk nok til at drille topholdet. I kampen mod BIF manglede vi også nogle profiler, men alligevel spillede vi til tider fantastisk futsal, hvor specielt Schweizerkniven, Rasmus Thomsen, viste store kvaliteter, da han lavede 4 kasser.

Vi har en del at revanchere fra sidst vi optrådte i Smørum Hallen, men holdet er klar til at give publikum en oplevelse!

Vi håber I kommer og støtter de lokale drenge i hallen kl. 19:15 fredag den 10/01.

MUCHAS GRACIAS!

Luk