Menu

SUPERLØRDAG!

image
Peter Wagner
01. september 2019 kl. 11:07
Senior 1: Tre hjørnespark = 3 mål - Senior 2: Sen sejr over Espergærde

Optakten
Jeg må sige, at ”scoutingarbejdet” gav fuldt udbytte denne SUPERLØRDAG på Sydbank Arena. Trænerteamet havde set Tårnby flere gange da vi aldrig havde mødt dem før. Vi vidste nu, at de spillede med en masse fysik og lange bolde – så gameplanen var lagt. Ydermere er der trænet i en masse standardsituationer og det gav fuldt udbytte efter tre mål på tre hjørnespark – er det sket før?

Kampen – 1. halvleg
Vi vidste, at Tårnby ville lægge pres på, og allerede i det 1. min. kom de over kanten og spillede på tværs i feltet og her fik en vågen Løve i kassen (Bjerre) lappen på og så kunne vi tage fat. Modsat sidste weekend ramte vi hinanden flot igennem hele kampen og fik dem til at løbe. Vigtigt var det at beholde bolden i egne rækker og det lykkedes i hele kampen.

Der skulle dog ikke gå mange minutter før vi fik scoret. Et hjørnespark som ”EK” tog sig af og ind i forrummet med bolden. Her kom kampens spiller og kaptajn ”KG” stormende til og satte – nej ikke hovedet – men højrepoten på og følte kælent bolden over i det lange hjørne – klassemål. Vi var i gang.

Efter 8. min. fik Scott bolden og han tog sit sædvanlige træk ind i banen og sparkede en meget skruet bold som målmanden havde svært ved at styre, men det blev ved den ene scoring.

I det 27. min. fik vi igen hjørnespark – denne gang i vores venstre side og det tog Scott sig af. Og sørme om det ikke var den anden forsvarsspiller Martin Fisch der mødte bolden med hovedet i fremløb og så stod det 2-0. Familien jublede for de kunne ikke huske hvornår han sidst havde scoret…og det kunne han vist nok heller ikke selv…

Men gameplanen holdt og vi kunne gå til pause med en 2-0 føring. Men det har vi jo prøvet før….

Kampen – 2. halvleg
Jeg var med i omklædningsrummet i pausen og her roste Kim spillerne, men også, at vi stadigvæk lavede nogle dumme fejl. Og kunne vi minimere dem så kunne vi køre den sikkert hjem. Jeg talte med ”Barca” lige inden 2. halvleg begyndte og vi var enige om, at et tredje mål, så var den hjemme.

Og vi skulle lige i gang igen og i det 50. min. fik vi igen et hjørnespark. Den blev sendt indover uden at der var nogle ”skabeloner” der kom i brug. Et rigtigt ”flippermål” hvor bolden fes rundt i det lille felt inden Thomsen sparkede den i nettet og så var det game over. Altså tre mål efter tre hjørnespark – og af tre defensivspillere.

Nu begyndte en lidt mærkelig kamp. Vi trak os lidt tilbage og det var som om at Tårnby ikke kunne ret meget og vi ikke ville noget og var tilfreds. MEN…

Hvis vi havde kendt vores besøgelsestid, så kunne vi have lavet mange mål. Scott havde nogle muligheder og vi kom meget til baglinjen og lagde bolden tilbage og her havde både Thomsen og Soelberg chancerne, men ind ville bolden ikke.

Tårnby? De havde et meget flot frispark som Løven lige fik vippet over, men kræfterne slap op og alle var tilfredse med det tre point de tre mål og at vi holdt nullet.

Det var også en tilfreds træner der tog i mod. Diplomatisk sagde han at tre mål var i orden nu de havde valgt at gemme dem til tirsdagens pokalkamp samt til næste uges kamp i Tåstrup.

Kampen i tal: 

1-0   05. min.    ”KG”
2-0   27. min.     Fisch
3-0   50. min.     Thomsen

Gule kort:          Mathias Beck

Opstilling:

Målmand: Bjerregaard
Forsvar:  ”KG” , Fisch og Søberg
Midtbane: Thomsen, A. Beck, Jegind (ud 66), Dennis og ”EK” (ud 61)
Angreb: Mathias B (ud 80) og Scott
Bænken:  Weiss (ind 66), Holden (ind 61) og Soelberg (ind 80)

Senior 2   -   Espergærde   2-0
Vi skulle vente længe, men det var værd at vente på. Kort før tid snakkede ”Barca” og jeg om, at det ikke var den bedste forestilling vi havde set, men man skal ikke slutte en fest før den fede dame har sunget.

I hele kampen var der ikke rigtigt nogle chancer, men da bolden blev spillet over kanten i det 87. min. var der nogen der havde gjort regning uden vært. Bolden blev spillet på tværs og sørme om bolden ikke landede hos Marc ”Altid-På-Pletten” Lind (hvor er det fedt at kunne skrive det igen!) og så stod det 1-0. Nu lugtede drengene blod. Igen over kanten og et flot indlæg. Denne gang sprang Marc over bolden og lod den køre til Thyge der sparkede den i kassen til 2-0 – alt sammen indenfor de sidste tre minutter.

Nu blev en lidt flad kamp til en fest: To sejre på Sydbank Arena uden at der gik mål ind – Hvilken SUPERLØRDAG!

StillingHerre-DS • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 KFUM BK, Roskilde 14 9 4 1 31
2 LSF 14 8 3 3 27
3 BSF 14 6 6 2 24
4 Køge Nord FC 14 6 4 4 22
5 Fremad Valby 14 6 2 6 20
6 Taastrup FC 14 6 1 7 19
7 Allerød FK 14 4 6 4 18
8 IF Skjold Birkerød 14 3 3 8 12
9 Tårnby FF 14 3 2 9 11
10 Herlev IF 14 1 5 8 8
Luk