Menu

Fantastisk weekend med U7P-U8P fodboldcamp

image
Camilla Østergreen Madsen
28. september 2025 kl. 15:43
I weekenden afholdte LSF’s seje U7-U8 piger fodboldcamp fyldt med energi, grin og masser af fodboldglæde.

Campen blev skudt i gang med et inspirerende besøg af Clara La Cour og Martha Hesselholt fra det danske ungdomslandshold, som tog sig tid til at hilse på pigerne. Herefter stod programmet på træning og spændende kampe, hvor alle 26 piger fik vist både talent og gåpåmod på banen.

Der var også plads til både hygge og fællesskab uden for banen – Anne fra cafeteriaet sørgede for lækker forplejning, og aftenen bød på leg i hallen, filmhygge og overnatning i klublokalet.

Søndag rundede vi campen af med endnu en træning, denne gang med dygtige Sif Hansen, som vi tidligere har haft fornøjelsen af.

En stor tak til alle pigerne for deres fantastiske energi og engagement, og ikke mindst vores sponsor NKL Tømrer og Snedker, for de flotte trøjer og tasker og Danbolig Smørum/Ballerup, som gjorde campen ekstra speciel.

Luk