Menu

Hurraaaaa…. Nu er jeg tilbage fra sommerferie – kom til Pandafodbold på lørdag kl. 9.30!

image
Peter Wagner - Vidar Hansen
06. august 2019 kl. 06:06
Nøj…. hvor jeg glæder mig! Glæder mig til at møde alle jer søde og dejlige børn på lørdag kl. 9.30 – ca. 10.30.

Panda-fodbolden starter nemlig op igen og er du mellem 2-4 år så kom ned og leg med mig – jeg elsker nemlig at lege!

Du må også gerne tage din mor og far med for dem kan jeg også godt lide. Jeg er ikke så god til at tale endnu, men jeg har lært at skrive  - dog med lidt hjælp – så hvis du kan få din mor eller far til at læse lidt op engang imellem så vil du nok få lidt mere at vide.

Du må også gerne stille nogle spørgsmål så skal jeg forsøge at svare.

Jeg har fået flere spørgsmål – og det første er hvor jeg kommer fra. Jeg kommer helt ovre fra Kina. Og hvis du har fulgt lidt med, så er noget af min familie kommet til Zoologisk Have i Danmark. Dem har jeg været inde og besøge i min ferie, men nu er jeg tilbage på Sydbank Arena.

Et andet spørgsmål er hvorfor jeg bor i Smørum og kommer ned på stadion. Som du nok kan se, er jeg lidt tyk. Så da jeg mødte Ole Barca og Vidar fik jeg lov til at komme ned og se når senior 1 spiller. Her får jeg en gang imellem lov til at dele slik ud og her mødte jeg en masse børn. Måske er du en af dem?

Men jeg kunne godt tænke mig at spille fodbold og så var det at Vidar fik den ide, at vi skal da lege med alle de søde børn der er. Og jeg elsker at lege.

Derfor har jeg fået lov til at komme en gang imellem og næste gang er altså på lørdag kl. 9.30 på stadion.

Så har du lyst så kom og leg – det koster ikke noget.

Nå – men jeg skal forberede mig lidt – håber vi ses.

PS! Har du spørgsmål til mig så snak med Vidar – så skal jeg nok forsøge at svare på dem så godt jeg kan.

Luk