Menu

Pigerne har skudt samarbejdet med FCN igang igen

image
Tina Getreuer Bjerregaard
28. april 2021 kl. 22:18
Efter en lang corona-pause har pigerne endelig fået lov til at genoptage FCN-træningen.

Gensynsglæden var således stor, da træner for FCNs U14P, Casper Eriksen, tirsdag den 27. april, igen var på banerne i LSF for at træne en masse glade fodboldpiger.

Den ekstra træning foregår hver tirsdag og tilbydes til træningsparatepiger fra U9P-U12P med fokus på teknisk træning.

Endvidere blev 6 spændte piger sendt til FCN tirsdag den 20. april for at deltage på FCN topcenter for piger. 

Topcenteret er et nyt initiativ i samarbejdet med FCN for piger årgang 2009-10. FCN har i samarbejde med koordinatoren for årgangene fra LSF udvalgt 6 piger, som deltager i topcenteret-træningen i FCN hver tirsdag sammen med andre udvalgte piger fra Hareskov IF og Sundby BK.

Vi glæder os meget over dette samarbejde med FCN, da det er en vigtig del af talentudviklingen i LSF, for at vi kan tilbyde ekstra træning til træningsparate spillere.

Luk