Rekordstor LSF-deltagelse for U7/U8-pigerne ved Sommerland Sjælland-stævne
Det er rekord for os at have så mange spillere med til ét stævne, og det var virkelig dejligt at se så mange piger i gang på banerne.
Det var en meget varm dag, og det kunne godt mærkes, at det var hårdt at spille i varmen. Men pigerne kæmpede flot videre og viste masser af fighterånd i alle kampene. Vi mødte mange gode hold, så der skulle arbejdes for det, og de gav virkelig alt, hvad de havde.
I flere af kampene blev der også scoret masser af flotte mål, så der var både spænding, glæde og ægte målfest undervejs.
Efter stævnet kørte vi alle videre ind i Sommerland Sjælland sammen med familierne, hvor der blev kølet godt ned med masser af is, forlystelser og badeland.
Tusind tak til alle for en dejlig dag og for den store opbakning omkring pigerne - vi glæder os allerede til næste år!