Menu

Træningsweekend for LSF U12 piger

image
Tina Getreuer Bjerregaard
25. oktober 2020 kl. 19:11
Lørdag og søndag den 24./25. oktober var U12-pigerne samlet til en træningsweekend med masser af fodbold og socialt samvær.

Efter flere aflyste fodboldture og sociale arrangementer lykkedes det endelig for U12 piger, at afvikle en træningsweekend under iagttagelsen af diverse coronarestriktioner.

Lørdagen startede med årets sidste turneringskamp med Allerød, hvor pigerne spillede en fin kamp, dog uden at få point med hjem.

Om eftermiddagen var der indlagt et træningspas, med fornemt besøg af Martin Beck (som er tilknyttet PlaiAcademy) og Malou Rylov (tidligere LSF spiller, som nu spiller på Brøndby IF’s 1. hold), hvor pigerne fik trænet en masse førstegangsberøringer og afslutninger.

Dagen blev afsluttet med spillersamtaler og fokus på det sociale med en velfortjent middag for pigerne, efterfulgt af en god film.

Om søndagen mødte pigerne ind til en træningskamp mod deres jævnaldrende U12 drenge. Det var en god og intens fight – tak for kampen drenge!!!

Vi glæder os til mange flere arrangementer med pigerne – og helst uden coronarestiktioner.