Menu

U17 med 2 hold i Final 4

image
Nikolaj Bondesen
18. juni 2018 kl. 06:11
Da der i denne weekend blev spillet om Sjællands Mesterskabet for U17 hold i Ølstykke, havde LSF begge deres U17 hold med.

U17 til Final 4 om Sjællands Mesterskabet.

U17-1 havde vundet række 1 og skulle i dagens semifinale spille imod Lejre. Det blev en kamp, med højt tempo, god nerve og masser af flot spil. 2 hold som ville spille fodbold og stod godt til hinanden. Efter 16 minutter sendte Patrick en dyb bold afsted og selvom Abraham var hårdt presset, kom han foran begge modstanderens forsvarer og fik loppet bolden over en fremadstormende målmand. Så stod det 1-0 til LSF og bare 3 minutter senere blev det også 2-0 til LSF. En hånd på bolden, blev takseret til straffe af kampens dommer og Yousif sendte køligt modstanderens målmand til den ene side og lagde bolden sikkert ind i den anden side. Det var fortsat meget lige i spil og chancer da dommeren fløjtede til pause. 2. halvleg blev fortsat meget tæt, men LSF kørte sikkert sejren hjem og dermed en finaleplads var sikret.

Kort efter skulle U17-2 i gang med deres semifinale, da de i foråret var blevet nr. 2 i række 3.

Her mødte vi Skjold Birkerød og selvom der blev kæmpet bravt blev det til 3-0 nederlag, som var fortjent nok, da Skjold var en smule bedre. Dermed skulle hold 2 spille bronzekampen.

Finalen for hold 1 var imod Frem Hellebæk. Desværre var LSF ikke klar fra start og der gik kun få minutter da Frem Hellebæk var vågne og scorede til 1-0. LSF kæmpede sig fint tilbage, men et straffe sidst i 1. halvleg blev udnyttet og nu var vi nede med 2-0. I 2. halvleg scorede Frem Hellebæk yderligere 2 mål og dermed blev det desværre til et 4-0 nederlag og dermed sølvmedaljer.

2. holdet skulle op imod Stenløse, som plejer at være meget lige kampe. Idag var ingen undtagelse. Da Niller ikke kunne stå på mål i 2. kamp grundet en skade, kom Mads J på mål. Og det endte med at Mads stod en ganske flot kamp.
Ligesom 1. holdets finale var 2. holdet heller ikke klar fra start og efter kun 3 minutter kom en Stenløse spiller igennem og så stod det 1-0. Resten af halvlegen spillede LSF ganske godt, men fik ikke scoret. Det gjorde Stenløse desværre kort inde i 2. halvleg og nede 2-0. Så tog LSF arbejdshandskerne på og kæmpede sig flot tilbage i kampen. 1-2 blev det til efter Kasper Jensen sendte en perfekt bold til Simon som scorede sikkert. 2 minutter senere blev årets mål på Ølstykke stadion scoret. Andreas 7P som aldrig har scoret i en 11 mands kamp, vendte rundt lige uden for midtercirkelen og flugtede bolden med en dommedags hug helt op i krydset, uden chance for Stenløses keeper. 2-2 og nu troede vi på det. Men et par brændte chancer fra LSF kostede dyrt, da Stenløse var nådesløse 5 minutter før tid og scorede efter et hjørnespark hvor vi stod lidt og sov. Men vi kæmpede til det sidste, desværre kom der ikke flere mål og kampen ender med en 3-2 sejr til Stenløse.

Et godkendt forår er hermed slut og snart er nogen af drengene U19 spillere, andre stadig U17, mens flere også tager på efterskole. Tak for et godt U17 år ;-)

Mvh Bonde LSF U17

 

Luk