Menu

SJÆLLANDSMESTER! – Kvinderne holder LSF i toppen!

image
Peter Wagner
26. juni 2025 kl. 19:42
Der er et gammelt ordsprog der siger, at offensiven laver mål, men defensiven vinder mesterskaber. Jeg vil lige tilføre et nyt slogan: Herresenior ligger højt placeret, men kvindesenior vinder pokaler!

Her en dejlig onsdag aften fik jeg at vide at noget stort var ved at ske så derfor drog jeg på stadion for at se vores kvindeseniorer spille den sidste kamp mod Allerød der lå nr. 2.

LSF - Allerød

Det blev en spændende kamp, hvor vores egne kvinder kom foran to gange, men først fik knækket nøden 7 min. før tid med et kanonskud i krydset til en 3-2 sejr.

Stor jubel da målet blev nået. Efter 8 kampe stod der 24 points på kontoen! Altså lutter sejre. Endnu mere imponerende med en målscore på 33-4 – altså blev der scoret halvdelen i Allerødkampen af de mål der var gået ind i de foregående 7 kampe.

Det er bare at bøje sig i støvet for kvinderne og ønske tillykke.

Sjællandsmester – og pokalvindere!

Der spilles halvturneringer i 8:8 rækkerne og derfor var de blevet suveræne Sjællandsmestre så der ventede pokaler, taler og guldmedaljer.

Samtidig blev kvinderne også pokalvindere – så det er altså blevet til ”en double”

Medaljerne blev overrakt at Ole Mikkelsen fra unionen, men pokalen blev overrakt af manden på billedet der ikke er hvem som helst. Det er nemlig John Worm Petersen der var formand i LSF i 1960!

I kan nedenfor læse historien om vores klubs tilblivelse for dem som ikke kender den.

Fodboldens historie i Ledøje-Smørum

Men det er bare at ønske kvinderne tillykke med det flotte resultat!

 

 

Luk